Ovre i vuggestuen er Alice stor. Næsten hele tiden.
Lige indtil det er ved at være frugttid. Så sker der noget igen.
Alice kan mærke det allerede inden, far kommer og henter hende.
Hun bliver mindre. Og mindre. Og mindre.
Først er man lille, og så bliver man stor. Sådan er det bare ikke i Karen Vad Bruun og Julie Gry Sveistrups billedfortælling om en af livets første og største overgange: Fra vuggestuebarn til børnehavebarn. LilleStor prøver at give svar på spørgsmålene, hvornår man er lille, og hvornår man er stor. Kan man rent faktisk være begge dele på samme tid?
Det kan Alice, for i vuggestuen er hun en af de store, men derhjemme er hun den lille sammen med far, mor og storesøsteren. Hun er lillesøsteren, der ikke må være længe oppe, ikke må låne fars saks, ikke må løbe på rulleskøjter eller låne storesøsters tusser. Livet føles tit uretfærdigt for Alice, der hverken er rigtig lille eller rigtig storm -men lige midtimellem.
I LilleStor fortæller Karen Vad Bruun solidarisk om de mange (rolle)skift, de mindste børn oplever i deres institutionshverdag og det rod barnet oplever indeni. En fortælling alle forældre vist kender til, men måske ikke rigtig tænker over i en travl hverdag.
Julie Gry Sveistrups billedside rammer på bedste måde tonen i fortællingen og underbygger handlingen. I hendes billeder afspejles Alice oplevelser og følelser sig på allerbedste måde, blandt andet i de størrelsesforhold Julie Gry Sveistrup viser, måske tydeligst når Alice sidder i cykelstolen på vej til og fra vuggestuen eller i hendes umanerligt lange arme, hun har så svært ved at styre.
Med LilleStor har Karen Vad Bruun og Julie Gry Sveistrup lavet en fortælling, der vil føles særdeles relevant i de mange småbørnsfamilier, der har et vuggestuebarn/børnehavebarn.
LilleStor anbefales varmt til dialogisk oplæsning i både vuggestuen, børnehaven og måske ikke mindst derhjemme. Skulle de voksne have glemt det, var der også en gang, hvor de hverken var store eller små -men altid lige midt imellem.
