Line Grøn

‣ Forfatter: Nina Rafael

‣ Illustrator: Ditte Storm Erichsen

‣ Forlag: KOPPELWRITE

‣ Udgivelsesår: 2017

‣ Målgruppe:10+

‣ Sidetal: 280

‣ ISBN: 9788792815101

Har du nogensinde prøvet at miste noget?
Noget der virkelig betød noget for dig?
Noget, der betød så meget, at det efterlod et stort tomt hul indeni?
Det har jeg.
Masser af gange – ja efterhånden så mange, at der er nok til en hel historie.

Sådan indleder Nina Rafael, der er en ny stemme i børnelitteraturen, den 280 sider lange roman ‘Line Grøn’ som er historien om en 13årig pige og hendes liv gennem et år fra sommerferie til sommerferie.

Det er ikke småting, Line skal tage stilling til mens livet leves i kvarteret Bøgehøj lige uden for København. Her bor hun sammen med sin drømmetydende, socialrådgivermor Ursula og hendes fagotspillende far, Bjørn, lillesøsteren Maj på 7 og den adopterede storebror Tor på 15. Og måske ikke mindst hendes venner Sille, Sander og den tvillingebror, Aske, der døde kort efter fødslen. Herudover møder vi drengen Alf, der bor sammen med sin misbruger-mor i ganske kort tid i kvarteret, og mange andre, læseren skal holde styr på.

Romanen kredser tematisk omkring de mange tab børn er udsat for i løbet af en barndom. Her må man sige, at Line Grøn virkelig er udfordret her i den flydende senmodernitet: Hun mister den dagbog, hun kommunikerer med sin afdøde tvillingebror Aske i. Hun er lige ved at drukne på en kanotur i Sverige med Tor, hvor hun er på besøg hos deres eneboer af en farfar. Han dør senere i romanen. Bedstevennen Sander får et glasøje efter at lillesøster Maj er kommet til at ødelægge det. Det mobbes han for af den nytilflyttede klassekammerat Alf, der ved juletid igen skrives ud af historien efter at Line og Ursula har fundet hans mor dødssyg i deres hus, og som så flytter til en plejefamilie Korsør. Line er med klassen på lejrskole på Bornholm, hvor der er venindeproblemer. Silles forældre skal skilles og brormand Tor vil besøge det børnehjem i Jylland, hvor han blev født. Endelig oplever Line den første gryende forelskelse i lærerens søn Isak. Han er trommeslager i brorens orkester der skal spille til en fest. Hun bliver vikar for den rigtige sanger, Tors ekskæreste Fanny der er faldet af hesten og har brækket benet. Det afstedkommer, at bedstevennen Sander oplever sin første jalousi.

Romanen afsluttes med en havefest, hvor hele det store persongalleri mødes en sidste gang for at sende Tor afsted på efterskole i Jylland – og med en smuk scene, hvor Line frigør sig fra drømmebroren Aske:

”Du har været tålmodig, Aske, og altid lyttet, når jeg havde brug for det, og tingene gjorde ondt. Og selvom vi mistede hinanden, før det hele rigtig begyndte, og jeg senere mistede Tytten (hendes dagbog) med alle skriverierne, så har du hele tiden været hos mig, lige her.”

Jeg lagde hånden på brystet og fortsatte:

”Så tak for det, Aske. Og måske ses vi igen? En dag, når tiden er inde. Hils farfar – og send mig et stjernskud…”

Så er Line Grøn på vej mod de 14 år og klar til nye udfordringer. ‘Line Grøn’ er fra forfatterens side tænkt som første bind i en trilogi, der tager udgangspunkt i den flydende modernitet alle børn og unge er en del af, og i de tab de kommer ud for. Men en anden side af fortællingen om Line Grøn er at belyse den fornemmelse af håb, det giver at have en fast base, at nogle traditioner har betydning, om end de måske, som Lines jul her i romanen skal gentænkes.

De to kommende bind skal så tage udgangspunkt i temaerne, hemmeligheder og håb.

Det er dejligt at møde en fortællestemme med meget på hjertet og et sprog der ikke er præget af forfatterskoleminimalisme, men af fyldige og lange sætninger; men til tider sad denne læser med en fornemmelse af, at her kunne der godt være kortet i beskrivelserne og overladt mere til læseren selv. Det er dog langt fra sikkert at den intenderede målgruppe – tweens mellem ti og tolv – vil opleve det sådan. Til gengæld vil de genkende mange af de problemstillinger rigtig mange af dem går og slås med i det daglige i form af sorg og savn, problemer i kammeratskabsrelationerne, mobning og bedsteveninden, man pludselig ikke rigtig forstår.

‘Line Grøn’ anbefales til hylderne på de pædagogiske læringscentre, og dermed ikke mindst som frilæsning til pigerne derhjemme – de vil have det godt i selskab med Line og det store persongalleri.

http://www.koppelwrite.dk/

Anmeldelsen er skrevet af Søren Fanø

Søren Fanø (1950-2022) Søren var oprindeligt uddannet lærer, cand.pæd. og Master i børnelitteratur og tidligere lektor i dansk ved VIA UC. Han interesserede sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år og var forfatter til både bøger og artikler om denne. Han var tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Var særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen, og som kræver formidling og havde en særlig svaghed for billedfortællinger i alle afskygninger.