Mor siger, at månen er en højtaler,
at den har nogle utroligt stærke
magnetfelter, som gør, at den kan suge
folks tanker til sig og sende dem ud
i meget højere styrke. Især når det er
fuldmåne. Derfor må vi helst ikke tænke
på noget, når det er fuldmåne, for så
bliver vores tanker suget op og sendt ud,
og så kan kommunen høre dem.(s.43)
Kathrine Assels har med ”Månen er en højtaler” skrevet en både finurlig, humoristisk og sørgmodig fortælling om 12årige Alvin, der bor alene med sin mor, men som egentlig godt kunne bruge en far.
Alvin er lidt af en nørd, der bruger det meste af sin tid på at tegne dyr, sætte parentes om ting, skrive og tegne i sin notesbog og forestille sig, at han en dag finder en flaskepost fra den far, om hvem han ved, at han var en tilfældig mand, mor Kit mødte på en strand i Italien.
Nogle gang er det meget rart, at jeg ikke ved, hvem der er min far. Så kan han være hvem som helst. (s.19). Men på den anden side så handler dagbogsromanen i høj grad om denne fraværende far og Alvins drømme om ham.
Hans mormor mener, at det vil være ligesom at finde en nål i en høstak at lede efter og finde sådan en far, især når ens verden kun går fra lejligheden og ned til Netto. Det er dog i Netto, Alvin får en idé om hvordan han kan finde sin far – nemlig ved at nærstudere og systematisere glemte indkøbssedler.
Mor Kit er en herlig flippet type, der blandt andet mener, det er farligt at kysse, og at man ikke bør tænke, når det er fuldmåne. (se citatet ovenfor). Selv har Alvin derfor aldrig kysset nogen, bortset fra den dræbersnegl han egentlig havde tænkt sig, han skulle spise.
Kathrine Assels har med ”Månen er en højtaler” skrevet en lavmælt, filosofisk fortælling om nogle af de eksistentielle udfordringer man kan stå med som tolvårig. Sprogligt leger hun med ord, ords betydning og deres dybereliggende mening i de lister, Alvin laver og samler. For læseren er der rigtig meget at hente i teksten, i det vi dansklærere kalder, på, mellem og under linjerne.
Bogen er gennemillustreret med Kathrine Assels søn, Laurenz Rawashdehs fine, lidt naive tegninger og doodles der tilfører fortællingen en autencitet og underbygger verbaltekstens dagbogsnotatpræg. Her er det virkelig Alvin der har ordet – og som tegner til sin egen tekst. I disse år taler man meget om bogens ”bookishness,” eller måde at være bog på. Gennem sit format og det præg af notesbog, i form af linjer udgivelsen er udstyret med, understøttes læserens mulighed for at man få et indblik i Alvins inderste tanker og refleksioner over både tilværelsen og sproget.
”Månen er en højtaler” bringer tankerne hen på Mette Hegnhøjs dagbogsfortælling i 140 løsblade ”Ella er mit navn. Vil du købe det?” Ikke kun i formen, men også i indholdet der er en vis lighed mellem Ella og Alvin. På mange måder minder de om og supplerer hinanden.
Forlaget Jensen & Dalgaard udsender i disse år, udover ovennævnte fortælling om Ella, flere fine, filosofiske fortællinger fortællinger om hvad der foregår i børns hoveder. Alvin kan nemlig også læses som en fætter til Mette Vedsøs skønne Tove i ”Tove tænker – Dobbelt så gammel” og ”Tove tænker – alene i London” for både Tove og den lidt ældre Alvin tænker og filosoferer de over tilværelsens store og små hændelser og giver læseren mulighed for det samme.
Alvin, hans mor Kit og mormor har været et dejligt bekendtskab. Her er tale om humor, alvor og sproglig tæft serveret på et højt plan:
Torsdag: Ingen indkøbsseddel.
Jeg begynder at miste håret (overstreget) håbet (ikke håret som jeg først kom til at skrive) (men hvem ved, om man kan risikere også at miste det, hvis man virkelig mister håbet)….. (s.57)
Kathrine Assels og Laurenz Rawasdeh føjer sig smukt ind i dette selskab med sin helt egen sprogtone. ”Månen er en højtaler” egner sig til frilæsning på mellemtrinnet og kan fint indgå i danskundervisningen ligeså. Her er nok at undersøge fra genren, over Alvins rolle som jegfortæller, til hans metarefleksioner over sproget og det at skrive. Der er ganske givet mange andre børn der har det som Alvin og som kan identificere sig med ham, hans tanker og oplevelser under læsningen.
