”Med bedstemor i tidens labyrint” er Jens Christian Grøndahls debut som børnebogsforfatter. Bogens ærinde er at fortælle nutidens børn om besættelsestiden. Det gør den afdæmpet og i et sprog, der som bedstemoren lugter af: ”rosmarin og hostebolsjer og noget andet, som Nina aldrig helt kunne beslutte sig for, hvad var.” Sproget og handlingen virker med andre ord, langsom, altmodisch og afdæmpet, som om bogen var skrevet for mange år siden. I bogen leges der bevidst med gamle danske ord som: kolonial, alpehue, hamstre, luftalarm og damplokomotiv. Det mest nutidige i fortællingen er, at den i slutningen inddrager e-mails, internet og Google i handlingen.

På mange måder fungerer sproget i fortællingen om den 7-årige pige Nina og hendes meget ældre Bedstemor (mormor), Gladys, hvis sprog, det er, der styrer fortællingen.

Bedstemor fortæller Nina om den gang hun var på hendes alder. Det var dengang Danmark var besat, alt var rationeret og Bedstemors bedste veninde, jødiske Nina, måtte flygte til Sverige. Derfra tog hun til Amerika og forsvandt ud af Bedstemors liv. I bogen har barnebarnet Nina så to projekter: at forhindre at Bedstemor kommer på plejehjem, som de kalder ”Dødens pølse”, efter at hun er faldet, og at skabe kontakt til Bedstemors veninde. Begge dele lykkes for Nina.

Bogen er konstrueret som en magisk tidsrejse, der udløses, da kommunen kommer på besøg for at overtale Bedstemor til at komme på plejehjem. De flygter ned ad køkkentrappen, ud i baggården og besættelsestiden. Også i denne del af bogen er handlingen ganske afdæmpet. Højdepunktet er, da en tysk soldat, bliver sur i bagerforretningen og kommer til at affyre et skud. Og så er vi med i beskyttelsesrummet under en engelsk overflyvning af København.

”Med bedstemor i tidens labyrint” er fyldt med Lars Gabels særdeles vellykkede illustrationer, der på alle måder supplerer, udvider og underbygger fortællingen både i små tegninger og store dobbeltsidede opslag, der både antyder det historiske og det nutidige i sin farvebrug eller mangel på samme. Illustrationerne tilfører bogen det nutidige, nogle vil savne i teksten.

Afsluttende kan man konkludere at bogen er velegnet i en oplæsningssituation, idet den er sikkert skrevet i et mundret sprog. Desuden er den både i sine samtids- og historiske billeder særdeles stemningsfuld og en fin lille første fortælling om et stort emne. Og så er den under hensyn til godnat læsning og oplæsning frikvarteret inddelt i 5 kapitler. Bogen afsluttes, som det hører sig til for genren, den historiske roman for børn, med et kapitel, der fortæller læseren lidt om det rent historiske.

http://www.carlsen.dk/Titler.aspx?c=Item&category=5030&item=31258

http://www.larsgabel.dk/sider/forside.html