Der var ingen enkel forklaring på det – om det alt sammen var virkelighed, eller om det alt sammen bare foregik i hans hoved.
På den anden side var meningen med det hele måske, at der ikke var nogen mening. Ja, altså slet ingen mening, for når han ser på Regine og Tomasz, behøver han ikke anstrenge sig for at se to gode meninger.
Drengen Seth er forelsket i sin kammerat Gudmund. Og da den (gengældte) forelskelse bliver åbenbaret til såvel forældres som kammeraters bestyrtelse, er livet ikke mere værd at leve. Var der virkelig ikke mere end det?
Seth går i havet og gør en ende på sit liv – eller rettere sagt: Havet gør en ende på hans liv, så kraftfuldt af strømme og bølger som det er, har han ikke en chance, selv om han så skulle komme til at fortryde sit forehavende.
Var det så enden på det hele? Såmænd nej.
Seth vågner op – i sit gamle barndomshjem. Sammen med forældrene og lillebroren Owen var han ellers flyttet til USA, men nu vågner han op i sit barndomshjem i England af alle steder. Og han er ganske alene. Huset – såvel som gader og stræder – er fulde af støv i tykke lag og alt ligger øde hen, og når det regner bliver det hele til store mudderkager.
Seth orienterer sig i huset, og han går ud i byen, hvor han går på rov i øde og lukkede butikker, hvor han finder mad i form af konserves, og også gamle vandflasker, som stadig synes at kunne drikkes.
Han lever som en anden Palle alene i Verden –
Er dette mon helvede?
Men hvor er så alle andre monstro? Hvis det er Helvede kan han vel ikke være alene? Ikke desto mindre er øde og alene nøgleord, indtil han en dag i et jordfaldshul finder en rævefamilie. Kort efter ser han enkelte fugle og i en forladt togstamme har et vildsvin slået sig ned. Men medmennesker er der ingen af – før en dag han faktisk møder en dreng og en pige, Tomasz og Regine, som ligesom han er endt her uden at kunne give nogen forklaring. Et ved de dog: noget efterstræber dem. Den sorte bil og Den Sorte. Men hvad er det for en figur? Hvad vil Den Sorte de to – og siden de tre?
Det er naturligvis synd at røbe for meget, for tingene afsløres styk for styk, lag for lag, og det hele er ganske uhyggeligt og omsider enormt spændende – selv om det går langsomt – også for langsomt. Der er mange, mange ord i denne roman, som man skal overstå, før man bliver belønnet.
Og nej. Seth er ikke død – men mere afsløres heller ikke. Men navnet, hvor kommer det fra?
Navnet Seth kender vi først og fremmest fra den ægyptiske mytologi, hvor Seth var den gud, som slog sin bror Osiris ihjel. Han er også kendt som guden for kaos og uorden – i en senere periode kendes han imidlertid som en god gud.
Titlen kan forekomme mystisk Mere end det. Alle kender vist den tanke, at man kan sige: var det virkelig alt, var der ikke mere end det? Og man kan være så ulykkelig, at man kunne tage sit liv over det.
De tre kammerater har i bogen en samtale, og her siger Seth bl.a.: Har I aldrig følt, at der ligesom måtte være noget mere? At der ligesom er noget mere derude et sted lige uden for vores rækkevidde, og hvis man bare kunne nå det … (334).
Det var den tanke, der fik Seth til at gå i havet af ulykkelig forelskelse – men det bliver også den ledetråd, de tre kammerater går på jagt efter. Ikke mindst i fængslets enorme kældre.
Patrick Ness kender vi fra den fine roman Monster, som også er udkommet på dansk her i 2015. Det er en ekstraordinært god, rørende og barsk roman om en dreng, som er plaget af mareridt, og som bor sammen med en mor, der er dødssyg af kræft. Conor bliver opsøgt af en monster, som ikke ønsker at plage livet af ham, men som vil kræve noget af ham.
Mere end det er en stor, roman med sine ca. 450 sider. Den er absolut til selvlæsning for en god og udholdende læser. For den er for langt, den kunne med fordel have været forkortet med 50-100 sider, men holder man ud, belønnes man med en fint filosofisk tænkt roman, der handler om, hvad virkelighed er for en størrelse? Hvornår er virkeligheden virkelig, hvornår er den virtuel – og hvad er, når det kommer til stykket, mon forskellen på de to former for virkelighed?
