Så har Villads fra Valbys mor, Anne Sofie Hammer forladt sin sædvanlige målgruppe og skrevet en letlæst, veldrejet, kikset, humoristisk og pinlig ungdomsroman, ”Mig og Dylan walker” om drengen Malthes mislykkede forsøg på at komme i kontakt med pigerne.
Malthe går i niende klasse, næste år venter efterskolen og med de nye piger og nye muligheder. Spørgsmålet er bare, hvordan Malthe nogensinde skal få sagt bare ét eneste ord til nogen af de mange piger. For han ved absolut ingenting om, hvordan man snakker med og til piger, og slet ikke Louise, som ellers er en af de sødeste piger i klassen, og som han er lidt forelsket i.
En aften fortæller hans fars grimme ven Folmer under middagen, hvordan det lykkedes ham at score sin smukke kone. Det undrer Malthe og medfører, at han laver en plan, der sådan set kun kan gå galt, og det gør den så!
Han har nemlig hørt, at bøsser per definition er pigernes ven, så på lejrskolen i Berlin springer Malthe ligeså langsomt ud som bøsse for på den måde komme rigtig tæt på pigerne. Det lykkes mere end til perfektiom; men omgivet af så mange skønne piger, i mere eller mindre afklædt tilstand, må han til sidst overgive sig. For han er aldeles straight, og ikke så lidt forelsket i Louise.
Anne Sofie Hammers “Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår” er en velskrevet, tåkrummende, pinlig og humoristisk historie om drenge og piger og deres akavede forsøg på at nærme sig hinanden.
Romanen handler kort og godt om at gå i niende klasse, og konsekvent gøre alt det forkerte under ens ihærdige forsøg på at gøre det rigtige. Endelig spiller en plakat med den australske rugbyspiller Dylan Walker, en plakat, der ryger op og ned af væggen afhængigt, hvem der kommer på besøg, en ikke uvæsentlig rolle som rekvisit i Malthes forvandlingskomedie.
Romanen anbefales som frilæsning i grundskolens ældre klasser og som frilæsning. Den unge læser vil uden tvivl kunne genkende sig selv og følelsen af at være pinlig i adskillige af scenerne. Den er letlæst, underholdende samtidig med at den giver læseren noget at tænke over, og det er vel i grunden ikke så ringe.
http://www.annesofiehammer.dk/