Mira, det er mig. Jeg har mange interesser. Min store drøm er at blive blogger. Jeg vil gerne skrive om mode, bøger, indretning og kreative ting og sager. Jeg bor sammen med min mor. Når jeg bliver stor, vil jeg være fotograf.

Sådan giver Mira et billede af sig selv forrest i det, der genremæssigt må være en graphic novel med titlen: ”Mira”. Og om Miras mor står der:

Min mor er verdens bedste mor, men hun er også virkelig pinlig. Hun arbejder med reklame og laver kampagner for alle mulige firmaer. Hvis et firma fx vil sælge mere svinekød, så finder min mor på noget sjovt at skrive om grise. Jeg keder mig aldrig sammen med min mor, for hun har altid planlagt et eller andet.

Og så har moderen en hel del kærester. Lige nu er det Lampemanden, der er god til at fikse ting med el, men før har der – bare i dette år – været en franskmand, politimanden Claus, der altid gav masser af fredagsslik, og den økologiske landmand Mikkel. Han købte ikke fredagsslik.

Mira har en veninde, Naja, en god ven, Louis, og så er der lige kommet en ny pige i klassen. Det er Beate. Beate og Naja danner en klub for dem, der er eller har været forelskede. Forelskelsen har dog endnu ikke ramt Mira, så hun bliver ladt i stikken af Naja, der har travlt med forelskelsen og Beate. Heldigvis har Mira jo Louis, der altid er med på at lege, bygge noget sjovt og slås med sværd. Og derudover har hun sine nytårsforsætter: hun vil have et nyt værelse, der ikke er så ”pattet”, hun vil lave en instagramprofil til sit wannabe-blog-liv, og hun vil forelske sig.

Bogen følger i både billeder og tekst Miras liv. Og det er ikke altid sjovt; Beate og Naja er ikke gode veninder over for Mira, og Mira kommer i konflikt med loyaliteten over for Louis. Heldigvis har Mira sin mormor, der altid har tid, og som giver gode råd. I en af samtalerne med mormor sidder Mira med et ret miserabelt strikketøj og siger:

”Jeg tror, jeg har lavet et hul midt i strikketøjet. Kan der sidde en knap der?”
”Det er dig, der er designeren!” siger mormor.

Og så tilføjer hun:

“Sådan kan du også se på dit liv. Det er dig, der er designeren. Du bestemmer, hvad du skal, og hvor du vil gå hen. Jeg er sikker på, at du kommer det helt rigtige sted hen, min skat.”

Straks ligger Mira så et billede af mormoderen på instagram. En mormor med briller, gråt hår og strikketøj og med hashtag: #mormor, #denklogestejegkender og #hendederaltiderder. Sådan en mormor kan alle have brug for.

”Mira” har en blanding af tegneserie og dagbog i sig. Tegneseriedelen udgøres ofte af dobbeltopslag, der fungerer som skilleblad mellem de mere episodiske nedslag i Miras liv. Disse tegneserieopslag viser stemningen i Miras by og giver et klart og skarpt billede af Miras liv – et liv i en helt almindelig, lille familie, et liv centreret om mor (og hendes skiftende kærester), mormor, veninder og venner. Som læser mener man forresten helt sikkert, at moderen bør holde fast i ”Lampemanden”, der både kan sætte lamper op og løbe på rulleskøjter, men det er vist ønsketænkning.

Tegninger og tekst passer fremragende sammen. Bregnhøi tegnede i ”Stormhjerte-Hjertestorm” en sårbar og søgende Storm, der ikke kunne finde ud af Viola og de andre pigers signaler, og her tegner han Mira som en tween-pige, der er lige så sårbar og usikker. Teksten giver humor og ironi og selvironi, der er instagram-hilsner undervejs, og dialogen mellem børnene og mellem børn og voksne er fyldt med underfundighed og underforståede bemærkninger.

“Mira” giver gennem et multimedialt udtryk et rigtig fint indblik i 12-åriges liv. Drengene har det svært med skellet mellem at lege og være kærester, og pigerne har det svært med overgangen fra at være barn til at være “voksen”. Gyldendal kalder bogen en ”grafisk roman” og en ”illustreret roman”, men uanset hvad, man kalder den, så har den lige netop den helt rette blanding af tegning og tekst. Der må gerne komme flere bøger om Mira og hendes venner.

P.S. Bagerst i bogen er der to sider med overskriften ”Sådan tegner du Mira”. Her ser man, hvordan Rasmus Bregnhøi har tegnet Mira, og det er nemt: en cirkel, to øjne og en mund, lidt hår og så nogle farver. Nemt.

Sabine Lemire
Rasmus Bregnhøi
Gyldendal
Sådan tegner du Mira