Det er en velskrevet og godt fortalt roman, Carsten Flink har skrevet om Saras dramatiske oplevelser i Indonesien. Under en ferie sammen med sin far forvandles hendes hverdagsproblemer hjeme i Danmark til en kamp om liv eller død, da hun strander på en øde, slumrende vulkanø langt ude på havet.
Turen har hun fået i eksamensgave af sin far, og dramaet kickstartes, da den noget ældre, Mark presser den indfødte Kuno til at jagte en flok delfiner ud gennem et rev en motorbåd. Båden forliser og kort tid efter er Sara på vulkaner i ukendte, vilde omgivelser, hvor både Mark og Kuno er tiltrukket af, og tiltrækker, hende både på et fysisk og psykisk plan. Det ender helt galt for Mark, og det er en totalt forandret Sara, der efter mødet med Kunos verdensopfattelse, kærligheden og livets skrøbelighed genforenes med sin far og returnerer til Danmark.
Den meget dramatiske og fængslende handling er altså iblandet en god portion teenageeksistentialisme, for hvad er Saras skæbne? Er det at dø ung uden at have mødt kærligheden?
Det er en sikkert fortalt og meget underholdende roman, Carsten Flink har begået med ”Når man kysser med øjnene”. Herudover er den skrevet i et meget letlæst sprog, hvilket fremmer en flydende læsning, også for en ikke rutineret læser. Bogen anbefales til frilæsning – her er både god underholdning og noget at tænke over.
Endelig er det dejligt at holde en fast indbundet bog i hånden skrevet med god stor typografi – men det meget lyserøde omslag er nok ikke et, en rigtig dreng vil lade sig se med i liggestolen, når lyset bryder frem.
