”Jeg kan ikke sove uden min bamse!” græder han.
Når selv monstre kan blive bange eller utrygge, så er der virkelig noget at være bange for – eller hvad?
Denne lille, søde, antropomorfe skildring af en børnefamilie, som blot består af monstre i stedet for mennesker, fungerer nemlig helt på samme måde, som den ville gøre i en hvilken som helst menneskebørnefamilie.
Den lille er svær at få lagt. Så er det for mørkt, og han bliver bange. Så er det for lyst, når mor tænder lyset, og han bliver vågen og vil lege. Men som regel lykkes det da til sidst. Lige indtil den dag, hvor lille monsterbarns bamse er blevet væk. Så er fanden løs i Laksegade, og der må ledes højt og lavt, på, under, bagved, i: sofaen, kassen, tæppet, ja, hvor som helst. Og så højt skriges der, at man kommer fra nær og fjern for at hjælpe til, så roen og trygheden kan genoprettes.
De voksne er dog så optaget af at lede, at ingen af dem lægger mærke til, at det lille monsterbarn pludselig er blevet stille. Monsterbarnet er nemlig kravlet op på det store skab, hvorfra han kan se ned på de andre, der på alle fire kravler rundt for at hjælpe med at lede, og det er et kosteligt syn deroppefra. Og så er der lige en ikke ubetydelig anden ting: Heroppe finder monsterbarnet selv sin bamse, som han griber og knuger i sin favn. Og så snart den befinder sig der, mærker han trætheden og snart sover han trygt. Endelig snorker han også, og de andre opdager sagens rette sammenhæng.
Annette Herzog har i de senere år gjort sig særligt bemærket med sine to grafiske romaner: “Pssst” fra 2013, som hun lavede sammen med Katrine Clante, og “Hjertestorm/Stormhjerte” fra 2016, som blev til i samarbejde med Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi. “Hjertestorm” er blevet nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, og dens forgænger “Pssst!” er netop blevet nomineret til Tysklands børne- og ungdomslitteraturpris, Deutscher Kinder- und Jugendliteraturpreis 2017.
Maja Bohn er tysk illustrator og har udgivet flere bøger både som illustrator og som forfatter.
“Når et monsterbarn savner sin bamse” er en sød og hyggelig lille fortælling, der kan foranledige til en samtale om længsel, tryghed og frygt, men som ellers ikke gør alverden ved sin læser og/eller tilhører.
