Hvem er Nora? Hvor går hun hen for at finde ud af, hvem hun er? Det er nogle af de spørgsmål Inge Duelund Nielsen stiller i sin serie om pigen, 11-årige Nora.
Findes der paralleluniverser, vi kan vælge til og fra, og er det tilfældigheder der gør, at man er den, man er?
Inge Duelund Nielsens serie består af tre bind: Nora med ?, Nora med C og Nora med T. I første bind Nora med ? stifter vi bekendtskab med Nora der stortrives i 5.A på skolen i den lille by, hvor alle kender alle, hvor alle leger med alle, hvor alt ligger i cykleafstand og hvor den sammenbragte familie hygger sig i en villa. Idyllen brydes, da faren får job som fysioterapeut på et hospital i København og den trygge tilværelse med vennerne skal skiftes ud med storbyen og en lejlighed på 7. sal, hvor der godt nok er udsigt til Sverige.
Nora er mere end almindeligt sur og ked af det, og så hjælper det (næsten) ikke, at hun alligevel får lov til at deltage i sin gamle klasses udflugt til en spejderhytte på Sjællands Odde. En udflugt, hvor en laserlygte spiller en ikke uvæsentlig rolle. I slutningen af fortællingen i Nora med ? er det lykkedes forældrene at få slæbt Nora med til
København, men uden hendes tøj, og få hende til at besøge sin nye skole og klasse. Der i 5.C tager hun den beslutning, at hun vil skifte personlighed, eller type, og starte helt forfra. Men kan man det?
Det undersøger Inge Duelund Nielsen så i de to ”toere” serien indtil nu består af.
I Nora med C lyver hun sig til en identitet som hestepige, og i Nora med T kommer hun til at bilde klassen ind, at hun er en stor tennisstjerne. De to ”toere” handler om Noras lange, seje og umulige kamp for at opretholde maskespillet. Det gøres ved hjælp af lange lister, Nora skal huske på, fortalt i mange korte kapitler, fyldt med mange krumspring og en detaljerigdom, der gør, at læseren skal holde tungen lige i munden og godt fast i tømmen, så hun ikke falder af læsehesten. For til tider mangler selve historien, plottet, fremdrift og fortaber sig i små detaljer. Til gengæld er sproget og finurligheden på vanlig Inge Duelund Nielsensk højt niveau, og det er genrelegen med seriebogen også.
Noras identitetsdannelsesprojekt, der tager udgangspunkt i hendes lille fedtknude, eller falske tvilling, over øjenlåget, er spændende. Rigtig mange børn kan identificere sig med Noras indledende filosofiske spørgsmål om: ”Hvad er det, der gør, at man bliver den, man bliver?” Kan man skifte type og i sidste ende få en ny identitet eller er man låst fast?
De tre små romaner giver mulighed for mange gode samtaler med (især tween-pigerne) om temaer som: venskab, familie, kammerater, skoleskift, sandhed, (k)ærlighed, hobbies, identitet og roller. Nora med ? er det uomgængelige udgangspunkt for serien, mens de indtil videre to ”toere” Nora med C og Nora med T kan vælges til og fra. Men det er i de to bind ”toere” identitetslegen for alvor tager fart.
