Anders Johansen er en meget produktiv og velskrivende forfatter, også når det gælder ungdomsromaner. Der har været mange højdepunkter i denne del af forfatterskabet. Uden at ville går for langt tilbage i tiden, så vandt han i 2009 Orlaprisen for den bedste ungdomsroman med ”Stjerneskælv” om Liv (!) der er tæt på at dø som følge af sin spiseforstyrrelse. Den var hensat til et fiktivt Vestjylland, ligesom efterfølgeren ”Tranedans” (2010) om drengen Tobias forhold til Melissa og (cyber)sex og prostitution var det. I hans seneste ungdomsroman, ”Hullet” (2012), som var indstillet til Nordisk Råds Børnebogspris i 2013, er scenen sat i fjeldbygden Fjeldvig – på noget der mere end ligner Færøerne. I romanen følger man drengen Davids kamp med noget der minder om autisme, samtidig med at familiens livsgrundlag i den isolerede bygd er truet af de moderne tider i form af et tunnelbyggeri – og alt hvad deraf følger.
Fælles for disse bøger er, at de alle omhandler væsentlige eksistentielle problemstillinger i figurernes liv. Dermed giver de læseren mulighed for at spejle sin egen identitetsdannelse i romanerne. Og så spiller det valgte sted og den valgte natur en væsentlig rolle for fortællingen. Endelig er bøgerne kendetegnet ved en præcis, økonomisk men samtidig poetisk sprogtone.
Denne gang har Anders Johansen med ”Noras ark” bevæget sig syd for grænsen og ud på endnu en ø, nemlig en hallig i vadehavet, der på mange måder minder om Pellworm ud for Husum, og skrevet en på alle måder væsentlig roman om krig og kærlighed med den 14årige Nora som fortæller.
Nora er sat i pleje hos sin morfar, der er præst på øen. Der er krig i verden og Noras mor har mistet livet under et flybombardement af deres hjemby inde på fastlandet. Nora var indespærret i ruinerne og blev reddet ud som eneste overlevende.
Noras far har en uddannelse som ambulanceflyver; men han er deserteret, fordi han ikke vil være krigspilot og er flygtet ud af landet. Tidsmæssigt føler man sig hensat til 2. Verdenskrig og til ”Præsidentens,” Adolf Hitlers, meget agressive udenrigspolitik. Flere af personerne i romanen referer tilbage til 1ste Verdenskrig. Blandt andet fordi krigen har drænet øsamfundet for unge mænd og drenge. Ravsliberen Tiil, der ved alt om desertørens kranke skæbne, er eksempelvis en krigsinvalid fra denne krig. Og den pacifistiske, midaldrende skolelærer, som bliver indkaldt til krigstjeneste og går til grunde, når lige at fortælle eleverne om tidevandets mysterium fra nipflod til springflod.
Noget af det stærke ved fortællingen om Nora er, at både dette tidsspor og lokaliteten er dækket på en måde, så fortællingen om Nora også er en samtidsfortælling om de mulige følger af en sådan udenrigspolitik og ”Præsident,” der i dansk sammenhæng minder om den borgerlige VKR regerings politik i 00’erne, der for første gang siden 1864 gjorde Danmark til en krigsførende nation ovenpå den 11.9.01. ”Noras ark” er, læst på den måde, en afdækning af hvad krig gør ved mennesket og et lokalsamfund udsat for voldsomme påvirkninger, og det er ikke positivt.
”Noras ark” fortælles i to spor. Et kronologisk fremadskridende, nutididigt spor der følger Noras liv på halligen, og et fortidigt mere drømmende spor, markeret ved kursiv, der blandt andet fortæller, hvordan og hvorfor Nora er endt hos sin morfar. Det er kun nødtvungent moren, som det sidste hun når, placerer dennes adresse på Nora. For morfaren har blandt meget andet slået hånden af moren da hun blev forelsket i Noras far.
Morfar, denne hvidhårede præst, viser sig at være alt andet end Guds mand på øen. Da han får nys om, at en fjendtlig pilot er nødlandet ude på et højsande, samler han øens krigsgale mænd, og sammen drager de ud og slår denne ihjel Med økser, leer og køller, som kapiteloverskriften lyder. Det ubærligt uhyggelige er, at det er Nora og hendes veninde, den vilde Viona, der har fundet ham og som er gået efter hjælp. Viona er frugten af præstens seksuelle forhold til den kvindelige organist, Greetje, og Viona er således Noras halvmoster.
Nora er et godt bekendtskab for læseren. Hun og hendes kamp med savnet af sin mor og sin deserterede far, sin kamp mod morfaren og med den gryende seksualitet er sympatisk og indfølt fremstillet af Anders Johansen. Modsat Viona, der allerede kan det der med drenge, er Nora helt anderledes uskyldig med sin tøjløve, Ølve, sin tamme skadede grågås, Onki og de andre dyr på øen.
Udover de kampe menneskene kæmper mod hinanden er beskrivelserne af vadehavets storslåede og voldsomme natur og historie i romanen væsentlig for fortællingen. Digegreven er bekymret over at diget er i forfald, og det får da også fatale følger for det lille samfund da en novemberstorm bryder ud og demonstrerer naturens vældige destruktive kræfter.
Kender man i forvejen til Vadehavet og dets historie, plante- og dyreliv, vil man opleve hvor præcist og sansemættet Anders Johansen har indfanget det i ”Noras ark”. Her laver forfatteren blandt andet en parafrase over myten om byen Rungholt, der forsvandt under en gigantisk stormflod, natten til den 16. Januar 1362. En stormflod, der går under navnet “Den store manddrukning” (“De grote mandrenke”) og som kostede cirka 7.600 mennesker livet. Det er naturkræfter, som disse der til sidst sender Nora ud på det åbne hav i sit trug.
Når det gælder inddragelsen af vadehavets natur, så minder Nora og ”Noras ark” en del om nyligt afdøde, Siegfried Lenz roman ”Tysktimen” (1968) fra om dengang Emil Nolde havde maleforbud og Lenz’ hypersensitive drengefortæller, Siggi forsøgte at redde billeder. I begge romaner spiller naturen og marsken en altafgørende rolle for fortællingen.
Konkluderende kan man sige, at ”Noras ark” er en særdeles væsentlig roman om, hvad krigens vanvid gør ved os mennesker. Romanen forsøger at afdække krigens anatomi gennem en forholdsvis uskyldig og naiv fortællestemme i form af Nora.
Hvorvidt romanen slutter godt eller skidt er det op til den enkelte læser at afgøre. For hvordan tolker man romanens slutord efter at Nora har sejlet rundt i et trug under stormen:
Noras ark havde fået vinger, og krigen var slut.
Far smilede igen:
”Så lander vi lige straks.”
”Noras ark” anbefales på det varmeste både til danskundervisningen i de ældste klasser i grundskolen (7.-10.) til ungdomsuddannelserne, til individuel læsning og til den voksne læser, som ønsker at blive klogere på tilværelsen.
Bogen anbefales både på grund af dens indhold, men i særdeleshed også på på grund af det helt suveræne sprog, den er fortalt i. Det er godt nok en alvorlig roman om alvorlige eksitentielle spørgsmål, men den kan med udbytte læses på mange niveauer og måder. Der kan laves rigtig megen god undervisning med ”Noras ark.”
