Vinden drog skyer på flugt og blotlagde himlen. Fra toppen af bjerget skuede nornerne ud over de nøgne tinder, der strakte sig så langt øjet rakte.
Verden står for fald. Dragen Nidhug gnaver af Ask Yggdrasils rødder, og den 14-årige pige Nord fra Balders Plads i København opsøges af de oldnordiske norner, Urd, Skuld og Verdande, for at redde verden. Desuden er Nords mor blevet kidnappet af rigmanden Sejr, der er i ledtog med selveste Nidhug. For at redde både sin mor og verden må Nord drage mod Niflheim. Hendes eneste støtter er nornerne, Vølvens smykke Frjó og egernet Ratatoskr, som hun møder undervejs, og som spiller en hvis dobbeltrolle, idet han er både egern og dreng. Nord bevæger sig gennem den oldnordiske, mytologiske underverden og må konstant se sin frygt i øjnene. Derhjemme er hun den svage pige med evig hovedpine og fraskilte forældre, så hun er på ingen måde den oplagte verdensfrelser, og alligevel er det hende, nornerne har sendt mod Mimers kilde.
Den lette genrebeskrivelse af “Nord” ville bestå i at karakterisere bogen som en fantastisk fortælling med et Hoffmansk fremmed barn, der skal frelse en anden verden fra undergang. Det er en klassisk protagonist i børnelitteraturen. “Nord” er dog samtidig også en dannelsesroman, fordi Nord undervejs finder styrke og mod til at klare de udfordringer, hun møder. I eventyrlig forstand møder hun hjælpere og modstandere, og hun må lære, at ikke alle er til at stole på. På den led er der ikke noget nyt under solen. Det er der til gengæld på en række andre områder.
Historien adskiller sig fra de klassiske fortællinger ved at blande mytologi, økologi og eventyr, og min umiddelbare tanke er, at bogen har taget et skridt ind i genreudviklingen af den fantastiske fortælling. Bogen er vitterligt anderledes end meget andet, jeg er stødt på – og det er efterhånden en del. Lars Henrik Olsen har ganske vist før blandt det moderne barn med den nordiske mytologi, men “Nord” er hverken en vikingefortælling eller en fortælling om de nordiske guder. Fortællingen hviler på selve det mytologiske fundament, og flere væsner og navne fra nordisk mytologi og folkelore optræder i bogen. Samtidig støder Nord på en festival i Jotunheim, hvor hun møder Gråryg, en excentrisk sanger, der i sceneoptræden og udseende minder umiskendeligt om punkikonet Iggy Pop.
Et bemærkelsesværdigt træk ved bogen er, at den nordiske gudeverden er fulgt med den moderne udvikling. Der er asfalterede veje og gravkøer, og selveste nøkken er forvandlet til en surfer dude med tatovering på underarmen. Han lokker derfor ikke Nord ned i en sø med nøkkeroser, men i stedet ned i et oldnordisk kurbad med varme kilder, Mimers Beach. Det er simpelthen godt tænkt af forfatter Camilla Hübbe. Af samme grund bliver ”Nord” ikke bare en fantastisk fortælling i rækken. Den skiller sig ud på det kreative, fortælle-mæssige og sproglige niveau. Camilla Hübbe tør bruge et storladent sprog til at skabe en stor fortælling. Vi møder både passager, der kunne være taget fra Edda-kvadene, og sprog inspireret af de gamle folkeviser, og det skaber en gennemført fortælling på et højt sprogligt niveau.
Forlaget sælger bogen som roman, men bogens billedside er et bærende element. Det er illustrator og grafisk designer Rasmus Meisler, der står for denne, og han har da også tidligere arbejdet sammen med Hübbe på romanen ”Tavs” fra 2012. Meislers illustrationer er præget af hurtige, collageagtige streger, der flere steder suppleres med talebobler og udbrud. Desuden blander han akvarel og computeranimationer. Der er ikke tale om en graphic novel, men bogen er rigt illustreret, og Rasmus Meisler viser en udpræget fornemmelse for historiens absurditeter og det nordiske mørke, der ligger over romanen. Illustrationerne styrker historien og arbejder på selvstændigt niveau, så selvom jeg lige skulle vænne mig til Meislers streg, så kan jeg efter endt læsning ikke se historien uden.
Til foråret udkommer “Nord” som digital fortælling på flere nordiske sprog. Jeg har haft fornøjelsen af at se en trailer til den digitale fortælling, og den ser jeg frem til. Det er nyskabende og dragende. Man føres rundt i historien og det mytologiske univers af en fortællerstemme understøttet af en digital bearbejdning af Rasmus Meislers illustrationer og en lydside med musik. Det bliver godt!
Som udskolingslærer savner jeg virkelig at læse ungdomsromaner med mine klasser, der ikke drejer sig om den forbandede og svære ungdom med selvmordstanker, misbrugsforældre og store eksistentielle overvejelser. Der findes meget godt af den slags, men der er også meget af det. ”Nord” giver mig et kærkomment alternativ, og den bør anskaffes i klassesæt, hvis den ikke allerede er det. Jeg er meget sikker på, at bogen vil fange de store læsere, og de bør ikke snydes for den oplevelse. Alene format, sprog og billedunivers vil ramme en stor læsergruppe.
Permafrosten løsnede sig fra undergrunden på Svalbard, Niflheim var begyndt at skælve og træet på nippet til at gå ud. Noget måtte de gøre, for at jorden ikke skulle gå i sort… fra Yggdrasils falmede krone kom ørnen, den skyggevingede, og rådslog sig med nornerne.
