I en ikke så uhyggelig fjern fremtid er Jorden blevet udtørret og dækket af sand. Vand er dermed verdens mest værdifulde ressource. I denne verden ernærer drengen Po sig med at levere pakker i sin firehjulstrækker. Po er helt alene bortset fra sin ørkenkat. En dag støder han bogstaveligt talt ind i en sjælden og med garanti også dyr drone; og sådan en kan sælges! Men Po lader sig overbevise af pigen Ina, der fortæller at den stammer fra det mystiske og muligvis mytiske sted Muren, hvor der måske er frodigt. Og dronen kan måske vise dem vejen til dette sted.
Søren Jessen excellerer gerne i science fiction og spændende fremtidsuniverser. Og Ørkenfeber er ingen undtagelse. I Ørkenfeber er stemningen i den grad dystopisk. Der er ikke meget håb for menneskeheden i en sandfyldt og frem for alt tør verden. Og i en tid, hvor vi kaster al vores håb ind til en syttenårig svensk pige, (Greta Thunberg, red.), er Ørkenfeber et uhyggeligt og relevant indspark.
Ørkenfeber har tidligere været udgivet som føljeton i Weekendavisen; og det kan man godt mærke. Kapitlerne er lige lange og bygget op på samme måde; men jeg blev revet med og håber i den grad på en fortsættelse.
Bogen er illustreret af Rune Ryberg
Uhyggelig klima-dystopi om en udtørret verden hvor vand sælges på det sorte marked. Her skal den opportunistiske dreng Po forsøge at klare sig helt alene. Heldigvis møder han pigen Ina, der har hørt om et muligvis frodigt sted der kaldes Muren. Det er højaktuelt, uhyggeligt og spændende.
