Nogle gange skal der ikke så meget til. Det er denne billedbog til de yngste et fint eksempel på.
Kropsdel for kropsdel dukker Ole frem fra sit skjul under et tæppe. På hvert opslag kaldes endnu en bid af Ole frem, og vi får nogle eksempler på, hvad man kan med netop den kropsdel:
Ole vil gerne klappe og pille lidt. Så Ole skal have hænder og fingre. Her er en – to – tre – fire – fem – seks – syv – otte – ni – ti fingre.
På siden modsat Ole er der en lille tegning af noget, der på en eller anden vis hænger sammen med den del af Ole, der netop dukker frem; en pind, man måske kan kilde Oles mave med, en gryde med ører ligesom Ole eller en hat til Oles hoved.
Nyhus’ illustrationer er smukke, enkle stregtegninger holdt i lidt afdæmpede farver og uden ret mange detaljer. Alligevel er der meget at snakke om. Hvert opslag lægger til dels op til en opmærksomhed på kroppen, og hvad den kan, og til dels – måske for de lidt ældre børn – op til en snak om, hvordan ord kan have flere betydninger:
Ole har ører, men en gryde kan også have ører.
“Ole er Ole” er en umanerligt fin lille bog, der taler til både de alleryngste og de lidt større. Her er en æstetisk samling af kropskendskab, bevægelsesmuligheder og masser af oplæg til dialogisk læsning og leg – uden tvivl et lille guldkorn til boghylden i vuggestuen.
