Har man først haft Dina Gellerts prinsesse bog mellem hænderne, er det svært at give den fra sig igen. For det første er den jo tegnet i Dina Gellerts fine streg, for det andet adskiller den sig fra andre bøger med flapper og låger ved, at der er gjort meget ud af, at man skal kunne noget på hver eneste side og det er nøje tilpasset handlingen. For det tredje er prinsesse Puf et fornøjeligt bekendtskab med plads til både at være fin prinsesse og rigtig Pippi-power-pige, der ikke bare gifter sig med en prins fordi det er sådan noget som prinsesser gør, men som til gengæld gerne kysser et utal af frøer og natteflirter med ridderspøgelset Knold. Som hun så frejdigt siger: “…hvis Knold vil kysse dig, skal du ikke sige nej. Man skal glemme al fornuft, for han er jo bare ren luft”.
Dina Gellert tegner en rigtig sød streg uden at det bliver for nuttet eller går helt i lyserødt og prinsessepjank. Det er tydeligt at se, at hun først og fremmest er en eminent illustrator, selvom hun også laver nogle små søde rim i en lidt naiv stil – der er ikke lige så meget leg og spræl med sproget som hos for eksempel hos en Aakeson eller en Strid, men hun formår at formidle sin bramfri prinsesse så eminent. Eneste anke herfra er, at man godt kan gå hen og blive en anelse træt af, at det kun er de rødhårede som forstår at sige til og fra som det passer dem – men det er altså kun et ganske lille træt suk og ikke noget der på nogen måde skal ligge bogen til last.
Man kan tydeligt mærke, at forfatteren har været meget inde over både tekst, tegninger og udstyr; jeg mindes ikke at have set en så velgennemtænkt flapbog længe og det føles som om Dina Gellert har moret sig kosteligt med at udtænke måder at inkorporere flapelementet på – for eksempel kan man på én side skifte både kjoler og hovedbeklædning på prinsessen, på en anden kan man bygge en 11 etagers lagkage og på en tredje kan man gå på skattejagt og åbne en masse døre (men pas på den luskede bananskrælsfælde!). Derudover kan man på nogle sider dreje et indlagt paphjul, som viser en effekt på begge sider når man drejer på det og det er faktisk første gang jeg kan mindes at have set det så godt udnyttet.
Der er en del småting at holde styr på i bogen og på et bibliotek og andre steder med mange børn som flittige brugere, vil den formentlig meget hurtigt gå til, desuden frarådes den børn under 3 år på grund af alle de små dele der kan tages ud. Men er man ikke allergisk overfor løse smådele, drejelige dele og små flapper der skal løftes og undersøges, så er det så afgjort en investering der er mere værd end både årgangsvin og ægte tæpper.
