“Pigen der havde en klovn på slæb” kan kort karakteriseres som en sørgmunter billedfortælling om Pigen der er blevet væk, og som nu leder efter noget sammen med en lillebror (?) forklædt som en klovn i pyjamas og nathue. I den korte fortælling følger vi den seje og handlekraftige hovedperson, Pigen på en drømmerejse, fra hun står foran hjemmet, hvor man sanser at noget er helt forkert, gennem en dyster eventyrverden fyldt med trusler i form af trolde, bjerge, strandløver, giraffer og andet godt. Men midt i alt det triste er der i Rasmus Bregnhøis udtryksfulde tegninger anbragt en træstamme der taler med solrødsk accent og som leder dem på rette vej, og et lyserødt stribet hjortedyr med navneskilt som fungerer som et lededyr gennem tristessen. For det er en trist historie om at komme overens med faderens død det handler om. På sidste opslag er vi med moderen på kirkegården for at se til faderens grav:
“Hvordan bliver det rigtigt igen?” spørger Pigen.
“Det finder en vej,” siger Mor. “Alting finder en vej.”
“Ligesom os,” siger Klovnen.
“Vi fandt ikke meget,” siger Pigen.
“Kun det vigtigste,” siger Klovnen og tager Mors hånd og Pigens hånd og trækker dem efter sig hen mod iskiosken.
“Hokus.Pokus.”
“Han er sød nok,” tænker Pigen. Hvis man absolut skal have nogen på slæb.
Og det skal vi mennesker jo forhåbentligvis på vores vej gennem livet.
På omslaget anbefaler forlaget bogen til de 5 – 9 årige. Jeg er ikke i tvivl om, at bogen kan læses op for så unge børn med udbytte, men jeg vil mene børnene skal være lidt ældre for at kunne opleve og forstå både fortællingen, billederne og sammenhængen mellem dem med større udbytte. Det gælder blandt andet de intertekstuelle referencer i billederne til eventyr, børnelitterære klassikere og endelig den sproglige bevidsthed der skal til for at forstå meningen med galskaben.
Bogen anbefales på det varmeste til undervisningen i dansk fra 2. – 5.kl.. Udover selve fortællingen og forholdet mellem billede og tekst (det multimodale udtryk) er der nok at arbejde med for eleverne rent (billed)sprogligt – fra fortælleren, synsvinkler og helt ned på ordplan. For hvad er det egentlig for en klovn pigen har på slæb? Og er klovne altid morsomme? Endelig hører “Pigen der havde en klovn på slæb” selvfølgelig også hjemme i både fritidsinstutioner og i de små hjem – for det er endnu engang, kort og godt en helt forunderlig billedfortælling Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøi har fået ned på papir.
http://www.gyldendal.dk/kim-fupz-aakeson
http://www.gyldendal.dk/
http://rasmusbregnhoi.dk
http://www.forfatterweb.dk/