Sky hedder Sky, fordi det her skete lige i det øjeblik Sky kom ud af sin mors mave: Uden for hospitalets vindue svævede der en rigtig sky forbi, og den lignede en lille babypige på en prik. Baby-sky vinkede til skyen, og skyen vinkede tilbage.
Og Sky, viser det sig, hedder ikke Sky for ingenting. Med sit store hvide, krøllede hår ligner hun sådan en. Hun vil i øvrigt også hellere lege med skyerne end med de andre børn, der synes, hun er mærkelig. Men ikke nok med at hun hellere vil lege med dem, hun svæver også op til dem, det er som om hun ingenting vejer, så mor og far må fange hende med deres lange fangarme og efterfølgende lænke hende med en stor kæde til et anker, så hun ikke kan lette.
Der er jo så meget, forældre gerne vil lave med deres børn, og så duer det ikke, når hun svæver højt oppe under himlen?
Måske var det bedre, hvis hun ikke havde heddet Sky, men derimod Sten – for slet ikke at tale om Amanda eller Josefine? Man er, hvad man hedder?
Men lænket til ankeret går Skys verden itu. Hendes hår bliver gråt, det regner fra hende og regnvejret udarter, samtidig med at hårfarven skifter til sort, til regulært uvejr med lyn og torden. Sky vil ikke være menneskepige, Sky vil være sky. Og til sidst er uvejret så truende, at forældrene må give op og sætte hende fri.
At forældrene har brug for fast grund under fødderne er én ting – men Sky må befinde sig der, hvor hun nu har brug for at befinde sig.
Fortællingen om Sky er meget smuk og symbolsk. Da pigen fødes, kalder forældrene hende Sky. Ikke nok med det, hun er faktisk sky – i betydningen tilbageholdende, genert. Men derudover synes der at være en bestemmelse for hende, som er anderledes end den, der er andre børn til del. Og så må det være sådan.
Hun må være anderledes. Da forældrene indser, at der er et liv for Sky, som de må respektere, selv om det er langt fra deres liv, så hedder det i fortællingen: Søde Sky vil du ikke nok holde op med at regne … Så lover vi, at vi aldrig binder dig igen! Du må gerne være en sky, og du må flyve op i himlen, lige så tit du vil.
Der er med andre ord flere planer denne skønne fortælling kan læses på. Et: et barn, der går sine egne sky veje, væk fra kammerater. To: et barn, der gør sig fri og let. Tre: et barn, der har en anden bestemmelse end den, forældrene har regnet med – af hvad art den så er? Læst på sidstnævnte måde, giver fortællingen behagelige mindelser om Bent Hallers smukke børneroman fra 1991: Silke. Og det er ment som en stor ros!
Illustrationerne er særdeles smukke, pittoreske og ekspressive og hjælper på fineste vis fortællingen igennem. Ja teksterne er faktisk en del af illustrationerne. ”håndskrevne” som de ser ud og med enkelte centrale ord fremhævet i afvigende farver. Ord som: ØSREGNE, TAGENE, ALDRIG, SKY og LETTET. Disse ord er så tilmed skrevet med VERSALER. Læser man hele fortællingen igennem med fokus på skriften, vil man se, at det er nøgleord, der således fremhæves. Man skal dog lægge mærke til, at i første halvdel af fortællingen, hvor tingene udvikler sig mere roligt, er ordene skrevet med minuskler, først i anden halvdel, hvor konflikten for alvor spidser og sortner til og finder sin løsning, der er det VERSALER, der benyttes.
Zakiya Ajmi har tidligere udgivet billedbogen Mikro Mille (2012), ligesom hun har bidraget til antologien Begyndelser (2009).
Illustrator Anne Louise Laugesen er også animator og har bl.a. medvirket ved filmen Cykelmyggen og minibillen (2014).
Pigen der var SKY er en rigtig dejlig og anbefalelsesværdig fortælling!
Bogen er velegnet til højtlæsning for de 3-6 årige. Siden hen kan den i indskolingen fint læses komparativt sammen med Bent Hallers Silke.
