”Rose og veninderne”, ”Rose og Sigurd”, ”Rose og den nye pige”, ”Rose og drengene” og nu ”Rose og Zainab” er titlerne på de fem bøger i serien om Rose, der er en helt almindelig pige på 11-12 år.
Bøgerne tilhører Sommerfugleserien, hvor markeringen med en enkelt sommerfugl viser, at det er 9–11-årige piger, der er den eksplicitte målgruppe, og markeringen med to sommerfugle viser, at de 11–14-årige piger er den primære målgruppe. Sommerfulgeserien er således rettet mod piger, og denne bog om Rose er helt åbenlyst også en pigebog.
Forsidebilledet viser Zainab og Rose, der står i forgrunden. Rose viser de smukke negle, som Zainab har lavet på hende frem. Zainab bærer tørklæde, et pink og smart et af slagsen, men hun har også en smartphone ved øret og diskret makeup på. Med på billedet er også Ali og Morten, der står lidt gemt i baggrunden. De er to søde drenge, der med håndtegn og tøjstil signalerer, at de er gode venner og gode kammerater. Det er altså fire ”helt almindelige” unge, der er bogens hovedpersoner.
Det er sommerferie, Roses kæreste Sigurd er på ferie, og det samme er de fleste af Roses veninder. Så Rose keder sig og glæder sig derfor, da Zainab inviterer hende til ”negle-eftermiddag”.
I Zainabs opgang dufter der meget krydret. Hun bor på anden sal. Trapperne er af grå beton og væggene er sart lysegule. De spiser aftensmad om eftermiddagen, husker Rose. Hun er lidt nervøs for, om de vil byde hende noget mad. Måske kan hun ikke lide det.
Udover at være en bog om veninder, jalousi, sociale mediers betydning og den første kæreste, så er det også en bog, hvor kulturforskelle er et tema. Zainabs hjem er anderledes end hjemmet hos Rose. Hos Zainab spiser de anderledes, og Zainab har også valgt at gå med tørklæde.
”Hvem har egentlig besluttet, at du skal gå med tørklæde?”
Rose ser på Zainab, der går ved siden af hende. De skal mødes med Morten og Ali ved legepladsen.
”Det har jeg da selv,” griner Zainab.
”Nå, okay,” Rose føler sig lidt dum.
Men det er altså besværligt, når Zainab får problemer, fordi hun har hoppet i trampolin uden tørklæde. Det har Frida set, og så ved Ali det – og så ved Zainabs forældre det også inden længe. Og da Morten er interesseret i Zainab, bliver det problematisk, da han holder en grillaften.
Kulturforskellene bliver diskuteret, og heldigvis spørger Rose på læserens vegne, så man får et godt indblik i, hvad Zainab tænker.
Roses forældre er gode og fornuftige, de søger at hjælpe Rose, men de står (beklageligvis) helt uden for de mange konflikter, der opstår, når de sociale medier lyser blåt med utallige beskeder, der nok kan gøre ungdomslivet svært. Det giver dog et godt indblik i den kommunikation på messenger, snapchat og instagram, der aldrig hviler, når man er et barn, der er tæt på at være teenager.
Det gode ved “Rose og Zainab” er, at Ali, Morten, Zainab, Rose og de andre unge er så fornuftige og hjælper hinanden. De er mere forstående over for kulturelle forskelle end mange voksne er.
“Rose og Zainab” er femte bog i serien om den almindelige pige Rose. Bogen er skrevet let og læseligt og i øjenhøjde med de 9-11-årige piger.
