I serien Hverdagsungerne Frede og Selma er vi nået til tredje bog. Formlen er uændret. Læseren møder bogens hovedperson i et helt vilkårligt hverdagsscenarie, der på forhånd placerer bøgerne på linje med Gunilla Bergstrøms Alfons Åberg, Gunilla Woldes Lotte og Totte eller Barbro Lindgrens bøger om Jeppe. Af nyere bøger kunne nævnes Alberte Windings Betty-bøger og hyldemeter efter hyldemeter af lignende bøger. Så hvorfor skulle jeg finde lige netop denne bog særligt bemærkelsesværdig? Det er der indtil flere årsager til.

Selma er 7/7-barn. Én uge hos mor og én uge hos far. Allerede her vil en lang række små lyttere og læsere kunne genkende sig selv eller en kammerat. Selma skal sove, og det er svært. Det kræver en dukke, som hun ikke kan finde, men det lykkes alligevel at falde i søvn. Jeg indrømmer, at jeg allerede her har gjort bogen uret, for der foregår langt mere mellem linjerne, end jeg har beskrevet her.

Forfatter Trine Bundsgaard dykker ned i skilsmissebarnets sind ved at vise, hvor svært det kan være at sove, når man savner den anden forælder. Mor gør, hvad hun kan, men Selma savner sin far, så det svier i øjnene. Det er godt ramt af Bundsgaard, og man skal være lidt af en sten, hvis ikke man bliver bare en smule rørt af illustratoren, Charlotte Pardis, Selma, der ligger i sengen og tænker på sin far.

Situationen reddes ved, at mor synger en godnatsang om far, hvor han går ind i en dør og slår kolbøtter med sin cykel, for da Selma griner, bliver hendes øjne gode igen. Det er disse små detaljer, der gør Selma og mørket og en blød, sort kat til en fremragende småbørnsbog, der med sit enkle plot og velvalgte ord bringer læserens sympati helt tæt på Selma. Samtidig holdes fortællingen i Selmas perspektiv, hvilket bevirker, at bogen ikke bliver fordømmende i forhold til måden, Selmas hverdag er indrettet på. Trine Bundsgaard bemærker bare subtilt, at børn påvirkes af deres hverdag som skilsmissebørn, uanset hvor udbredt det er i dagens Danmark.

Der er mange børnehave- og indskolingsbørn derude, der vil have glæde af denne lille perle af en bog, og derfor skal den selvfølgelig købes. Uanset om børn lever som delebørn eller ej, så kan det være godt at tale om emnet, især fordi mange børn vil få anledning til at fortælle om deres hverdag og måske erfare, at det ikke kun er dem, der kan ligge og savne i mørket. Charlotte Pardi mestrer at fange barneprotagonistens sind og væremåde i sine illustrationer, der oftest er symmetriske, men på enkelte opslag supplerende i forhold til teksten.

Selma og mørket og en blød, sort kat er en lun og tankevækkende lille bog til en overkommelig pris. Sov godt, Selma.

Trine Bundsgaard
Charlotte Pardi
Info om bogen på Gyldendals hjemmeside