”Måske findes der kræfter, der er større, end vi fatter.
Eller måske er det ligesom i Palle alene i verden.
Måske vågner jeg om lidt og opdager, at det hele var en drøm.”
Sarah Engell (1979) har skubbet til læserens grænser i en lang række markante realistiske værker fra
gennembruddet i 2014 med YA-romanen 21 måder at dø på om selvmordstanker og mobning i
cyberspace, Hjertet er 1 organ (2016) om selvskade og kærlighed, den politiske roman Valget (2017)
der tager sit udgangspunkt i flygtninge- og migrantkrisen i Europa, den gribende prisbelønnede
grafiske roman Fuglemanden (2018) i tæt samarbejde med illustratoren Lilian Brøgger, om en 17-årig
piges kamp mod psykisk sygdom, og endelig romanen Det øjeblik du tvivler (2020) om stalking og
#MeToo bevægelsen. Hertil kommer et væld af andre udgivelser i form af noveller og små illustrerede
fortællinger.
Værket er stort og rigt og kan læses som en forfatters kommentar til ungdommens
livsbetingelser.
I Skoven bryder Sarah Engell endnu en gang nye veje i en stramt komponeret, rimelig kort, uhyre
veldrejet, dystopisk YA-roman af en ”page turner,” der skriver sig ind i tidens temaer,
klimakatastrofen, vacciner og ikke mindst gensplejsning. Samtidig rummer Skoven alt det en god
ungdomsroman skal rumme i form af ungdomsliv, (ulykkelig) forelskelse, venskab og outdatede
forældre.
Det er sidste skoledag i 9. klasse. Ask har klædt sig ud som Salvador Dali, men har særdeles svært
ved at komme i festhumør. Han har for nylig mistet sin mor, der døde af kræft, og nu er faren
forsvundet. Politiet kontakter Ask for at høre om han ved noget. Det gør han ikke, og det eneste han
finder i farens gemmer derhjemme, er et brev, nogle injektionssprøjter, nogle ampuller med en
vaccine og en halskæde med en amulet der rummer farens DNA. Så er banen kridtet op for romanens
videnskabelige spor.
Ask er vild med Emma, og de aftaler at mødes til afslutningsfesten i Dyrehaven senere på dagen. De
mødes og alt tegner lovende, indtil Emma skal tisse og forsvinder ind i skoven. Hun kommer ikke
tilbage, og så følger Ask i Emmas fodspor ind i skoven, der på alle måder er uhyggelig. Han føler
skoven vokser og lukker sig om ham, han farer vild, men bliver fundet af hans to venner Chili og
Oliver og sammen forsøger de at finde Emma, finde ud af, hvad der er sket med hende og finde en vej
ud af skoven.
Et sådant kort resumé af romanen kan kun antyde det drønspændende, det gysende uhyggelige,
dystopiske og klaustrofobiske, Skoven rummer. Det er ikke hver dag man møder en skov på hævntogt
og i ukontrollabel vækst. En skov, der truer med at overtage al kontrol fra menneskene.
I en dystopisk roman efterlades alt normalt som en ødemark, et ”Waste land.” I Skoven efterlades alt
dækket af grøn ”eksponentiel” vækst (hvor alt vokser hurtige og hurtigere i en fordoblet vækst), og
hvor Ask udtaler: ”Det er, som om naturen leger med os,” og ”Man kan måske sige, at der er blevet
skruet op for naturen.”
Hvad er det for et forskningsprojekt, Asks far har været leder af, med forsøg på at implantere afdødes
DNA i træer? Og hvad foregår der egentlig på det der kaldes WoodWideWeb, hvor træer
kommunikerer med hinanden?
Skoven er en djævleblændende velskrevet roman til tiden om tiden og de uoverstigelige problemer, vi står
midt i i form af pandemier, krig og klimakatastrofer. Det kan i romanen opleves i en sygdom, der
medfører hoste og som skal kureres med en vaccine, ikke alle har tillid til. Alt det sker i en roman der
demonstrerer, at en skovtur, og en sidste skoledag, i vores senmoderne virkelighed kan være en mere
end gysende oplevelse.
Skoven tilbyder en læseoplevelse fyldt med krybende og voksende ubehag. Det er en roman om, hvor
galt det kan gå, når mennesket forsøger at beherske naturen. Og så er det den roman, hvor Sarah
Engell har forladt det 100% socialrealistiske og tilføjet sit romanprojekt lidt magisk realisme, en
magisk passage som i en fantasyroman, lidt eventyr og ikke mindst et strejf omsiggribende gysende
gotisk uhygge.
Tag blot med på turen fra Klampenborg til Hellerup Station og gennem metrotunnellen til Tivoli i et
København hvor Ask, Chili og Oliver møder skoven på hævntogt, og hvor de må underlægge sig
Skovens lov.
Skoven anbefales på det allervarmeste (!!!!) til frilæsning, lystlæsning, og måske ikke mindst til dansk
og samfundsfag i grundskolens ældste klasser. Danskfagligt rummer romanen stof til mange timers
arbejde med alt fra temaer, komposition, sproget, litterære virkemidler og et væld af intertekstuelle
referencer.
Ask og hans venner er ikke de første der er blevet væk i en skov. Tænk bare på Brødrene
Grimms Hans & Grete, på Alice i eventyrland, science fiction som i 1984 og hvad en læser
ellers møder af småhints fra litteraturens og filmens verden i denne perle af en ungdomsroman.
Men læs den først og fremmest for læseoplevelsens skyld – og få noget at tænke over.
