”Mit hjerte banker så kraftigt, at jeg kan høre det da jeg vågner, og jeg er 100 år om at falde i søvn igen.”
Siri har mange drømme, der ofte ender i mareridt, hvor hendes døde mor også optræder. Moderen er død af kræft for to år siden. Siris far har fundet ny glæde i sammen med Rebecca at være i gang med at stifte ny familie. Rebecca er nemlig gravid, og alt kunne være så godt.
Men Siri savner sin mor. Hun kan ikke give plads til Rebecca, og hun synes, at faderen overser hende, hvilket hun forsøger at håndtere. Det går bare ikke altid så godt.
Det går helt galt for Siri, da hendes far og Rebecca vil holde en fest Allehelgensaften. Den aften, hvor man mindes de døde, og den dag, hvor Siri og hendes far plejer at gå på konditori, spise tørkager og drikke kaffe for så at besøge moderens gravsted. Det gør de så ikke i år, og Siri, der ellers er på ”pause” hos sin faster Jenny, tager hævn ved at klæde sig ud i moderens brudekjole. Det er godt, at der findes en faster som Jenny, der kan se tingene udefra. Faster Jenny hjælper Siri med at sætte alting i perspektiv.
Det er ikke nemt at blive en ny familie. Det er ikke nemt for Siri, der savner sin mor, men som ikke er i stand til at sætte ord på savnet over for hverken sin far eller Rebecca. Det må også være svært for Rebecca at være sig selv og få en plads i familien, og også for faderen er det en balancegang.
I ”Små dyr med store vinger” skrives der om jalousi og savn og sorg på en fin måde, og synsvinklen er altid hos Siri. Bogen har vignetter med fint håndtegnede overskrifter. Smukt og poetisk. Forest i bogen citeres fra tryllevisen om ”Moderen under mulde”. Den har Siri åbenbart læst i skolen, og løbende i historien er der referencer til folkevisen, der påvirker Siris drømme og minder.
Sommerfuglene, der går igen i teksten og på bogens forsats, er som Siri: De er altid under forvandling, og nok kan de se larve-ulækre ud, men de forvandler sig over tid til smukke sommerfugle. Sådan er det også med Siri. Hun har mange mørke og ubehagelige sider, men hun er på vej til at kunne vise sine store smukke vinger. Det er en bog, man kan tale en hel del om, hvis man læser den højt. Her bliver der sat ord på noget af det svære ved savn og sorg.
