Det er sådan en dejlig morgen, at han helt glemmer at være vrissen, sådan som en rigtig gårdnisse skal være. Han nynner oven i købet lidt. og Farfar holder kaninskole. Han har lagt sommerens første blade og blomster frem på bordet foran dem. De får lov at lugte og prøvesmage. På alle undtagen de giftige.
Det her er skovsyre, siger farfar. Den er syrlig i smagen. Og her er en rødkløver. Der findes også en kløver, der hedder harekløver opkaldt efter vores nærmeste slægtning. Man kan spise både bladene og blomsterne af rødkløveren.
Sådan får man såvel en nissefortælling og en kaninfortælling samtidig med at man får en vis viden om skovens flora og fauna. Der er mange kaniner, de går rigtignok med hat og samles om bordet i farfars skole, men de er fortsat en anelse kaninagtige.
”Sommer i skoven” har en kærlighedshistorie (kaniner har jo til opgave at få en masse små kaninunger), der er en sort kanin, der er lidt irriterende, der er en forfængelig kanin og der er en vrissen gårdnisse. Sådan er der ingredienser til en række sideordnede plots, der får sommeren til at gå frem mod midsommer, hvor bjørnen (mod en vis portion honning) rejser midsommerstangen for kaninerne.
Det er en oplæsningsbog, der ikke kan give onde drømme. Den slags er der brug for. Smukke, smukke illustrationer af Eva Eriksson, der tegner kaniner, så de får hver sin personlighed. Og så er der smukke vignetter med smørblomst (ranunkel) og et enkelt storkenæb.
Hver tekstside er sat ind med en sommergrøn kant. Det er en glæde at åbne bogen.
Teksten er helt realistisk (for så vidt at man godtager at kaniner sover i en seng, sidder ved borde og hedder Inak, Kina eller Aki). Hele floraen og faunaen findes i de svenske skove. Man kan længes om den svenske midsommer, når man læser op, – eller man kan gemme bogen netop til lange midsommeraftener, hvor der (også) skal læses godnathistorier.
