Carlsen har i de senere år sat to af dansk børnelitteraturs absolutte superhelte, Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøi, sammen. Det er der både kommet nye værker og genudgivelser af Fupz-klassikere ud af – nu bare med Bregnhøis illustrationer i stedet for Fupz’ egne.
Det er en lækker sammensmeltning. Fupz er landets bedste til at skabe en humoristisk setting, der bare er skæg, lyder sjov og er helt igennem fupzsk. Bregnhøis skæve illustrationer, der ikke er klassisk smukke, er i familie med Fupz’ kantede satiretegnestil samtidig med, at de med deres detaljerigdom og humor meddigter på Fupz’ humor og historie.
Således også i “Svendman”.
Svend er en forfader (eller forbror) til Vitello: Svend bor også alene med sin mor. Svends far er også en sjuft. Svend er også initiativrig og stikker ikke op for bollemælk.
Svend går ikke i skole endnu og har kun én ting i sit lille, dumme hoved: superhelte. Svends største ønske er selv at blive superhelt og ved hjælp af noget virkelyst, nyt nattøj, et lagen, en saks og et så fedt navn som Svendman, ja, så er han da kommet et stykke ad vejen.
Der er bare lige en detalje; Svend er overhovedet ikke modig, har ikke det, der ligner særlige evner, og har sådan set heller ikke en mission.
Men det er bare små detaljer for en dreng som Svend. Og efter nogle sviende nederlag dukker missionen op; dronningens puddel Fifi forsvinder, og den, der leverer hende tilbage til slottet, får en ordentlig omgang penge foruden et diplom og en masse hæder.
Og så er jagten i gang.
“Svendman” er sindssygt skæg og veloplagt, som kun Fupz’ bøger kan være det. Det er dog også tydeligt, at det er en lidt tidligere Fupz end fx “Vitello“. Humoren og sproget er på samme høje niveau, men der bliver fabuleret en smule mere, fx her:
Svend har superdit og superdat i hovedet. Og tror du så, han ligner en superdreng? Ha! Svend havde arme som spaghetti, bløde og hvide, og han var lidt mørkeræd og en anelse hunderæd og havde en smule trafikskræk og osse flyskræk, og hvis han skulle være helt ærlig, så var det ikke længe siden, han havde været en lille smule bange for at køre i busser. Store, larmende busser, der røg og osede, og med sådan nogle rigtig skrappe buschauffører, der råbte, at nu skulle folk den ondelyneme gå længere tilbage i vognen.
Altså, misforstå mig ikke. Det er jo skægt og Fupz’ mundtlighed er helt i top. Og det er vildt lækkert at læse op. Det er bare lidt langt for en skæg pointe. Men det er en detalje. “Svendman” er en nyklassiker. Og Bregnhøis illustrationer passer ualmindeligt godt sammen med historien.
I forhold til originalen er det kun reklamerne inde i bogen, der er ændret.
Genudgivet nyklassiker fra Fupz med Bregnhøis nye illustrationer til. Det er velfungerende, skægt, mundtligt og helt igennem typisk fupzk. Bogen egner sig til både frilæsning og især højtlæsning.
Kim Fupz Aakeson
Rasmus Bregnhøi
Carlsen
