For godt et år siden udkom den genreoverskridende graphic novel ”Tavs” som papirbog. Nu er ”Tavs” lavet om til en interaktiv i – bog og gjort endnu mere multimodal. Der er kommet lyd på, billederne bevæger sig sine steder og i enkelte kapitler er teksten erstattet af en oplæser!
Der er ikke rørt ved selve grundhistorien om den navnløse trettenårige dreng, der flytter jorden rundt med sine forældre, i hælene på faderens arbejde, og som nu er endt i Tokyo og i japansk kultur. Disse kulturelt rodløse børn og unge kaldes, third culture kids.
Livet har og er ikke let for Tavs, der føler sig ensom og som har svært ved at knytte nye kontakter, men det værste er, at hans bror Teo er blevet dræbt ved en faldulykke på et norsk fjeld.
Tavs spiller fløjte og går til spil hos Fru Yamamoto i Yokohama. Der møder han Yamamotos datter, Shiro, som han tvinges til at optræde sammen med af faderen. De skal levere et stykke af Carl Nielsen for fløjte og klaver til denne gallaaften. Underligt nok er dette musikstykke ikke en del af lydsiden i i-bogsversionen af romanen.
Tavs bliver syg, og flygter med en kæmpefrø ned i en sø. Her skifter fortællingen totalt univers fra en realistisk, traditionelt fortalt roman til en absurd, gyserfortælling, sat i et rædselsunivers, hvor Tavs i noget, der kunne være hentet i et computerspil, må slås med kæmper, gigantiske fluer og andre væsener inden han endelig genforenes med tvillingebroren Teo på Skrækkens bjerg.
De to brødre drager sammen ud på den totale nedtur mod døden i et japansk kampfly som det, kamikazepiloterne brugte under Anden verdenskrig.
Men Tavs er ikke alene. For pigen, Shiro dukker op og afslører, at det er hende, der er den kat, der har fulgt Tavs hele vejen til Skrækkens bjerg / Dødens rige. Her kommer det til et endeligt opgør mellem de to brødre, hvor Tavs må erkende, at han ikke er klar til at følge tvillingebroderen ind i døden. Han er nu i stand til at knytte sig til en person, og må følge sin kærlighed til Shiro.
Både i p-bogs versionen og som i – bog er fortællingen om Tavs særdeles vellykket.
For æstetisk set, er romanen i begge versioner, et værk, hvor det i høj grad er lykkedes de involverede kunstnere at væve tekstsiden og billedsiden uløseligt sammen i et æstetisk udtryk, der fremmer fortællingen om det allervigtigste i livet: at finde sin identitet, om at overkomme sin ensomhed og knytte sig til andre, og om død og kærlighed!
Det er ikke hver dag man ser en ”traditionel bogudgivelse”, hvor der i så høj grad er arbejdet med det samlede udtryk, som i ”Tavs”. Bogen giver, udover fortællingen om Tavs, et spændende indblik i japansk mytologi og de onde ånder, der befolker den, manga og japansk tegneseriekultur, og endelig sender den i sin fortælleform tankerne hen på den japanske romanforfatter, Haruki Murakami og hans måde at dreje en fortælling på.
I den interaktive i – bog er pagineringen af siderne er væk, og den traditionelle inddeling i kapitler er erstattet af en velfungerende inddeling i otte stationer, dog nummereret 1 -8: Tokyo, Skoven, Bjerget, byen, Hotellet, Skibet, Ozorsan og Solopgangen (en traditionel japansk en, selvfølgelig!).
Ved at trykke på disse stationer, kan man som læser ændre læseretning og dermed lege med fortællingen.
I i-bogsversionen bliver læseren involveret i teksten på en anden måde end i p-bogs versionen og bliver en aktiv medspiller i tekstens multimodale univers, hvor skriftsproget, Stefan Pasborgs musik og lydkulisser, stillbilleder, levende billeder og det mundtlige sprog inviterer til aktivering af endnu flere sanser end p-bogen, og på en anden måde. Et stykke hen ad vejen er i-bogs versionen ikke synderlig interaktiv, men minder om en almindelig e-bog.
Men fra scenen, hvor Tavs møder kæmpefrøen, ændrer i-bogen totalt udtryk og bliver mere eksperimenterende og aktiverende for læseren, der bombarderes med sanseindtryk både på billedsiden og på lydsiden. Men på trods af ”nysgerrige fingre” er bogen ikke synderlig interaktiv. Den rummer forholdsvis få interaktive elementer: læseren kan flytte tekstfragmenter, ligesom det er læseren, der nogle steder skal røre ved teksten for at få den til at bevæge sig fremad.
Det fedeste ved i-bogen er, at det på de mest dramatiske højdepunkter i fortællingen er læseren, der driver historien fremad med sine fingre, ligesom det i slutningen af bogen er op til samme læser at bestemme, hvad der skal ske, hvornår og i hvilket tempo. Det bliver dermed også nødvendigt at udforske hver eneste side på en ny måde – for fik jeg det hele med – eller var jeg for hurtig?
Afsluttende kan man konkludere, at Camilla Hübbes tekst, også i de nye rammer fungerer fint, at Rasmus Meislers illustrationer har fået helt nye sider og endelig, at Stefan Pasborgs kongeniale, stemningsmættede elektroniske lydkulisser og musik tilfører fortællingen helt nye sider og dybde.
I-bogen ”Tavs” er udviklet i forbindelse med projektet, ”Litteraturlæsning med nye medier – fra e-bog til i-bog”, der består af et samarbejde mellem 4 skoler, forlaget Høst & Søn, kunstnerne og de to forskere Alice Bonde Nissen og Ayoe Quist Henkel.
I -bogen (og p-bogen) anbefales til brug i undervisningen fra 6. kl. i de efterhånden mange klasser, der råder over tabletcomputere. I arbejdet med ”Tavs” er det nu ikke kun selve det litterære arbejde der står i centrum, men i ligeså høj graf hvordan det samlede udtryk (tekst / lyd/ billede) fungerer og driver fortællingen om Tavs frem. Til alt held er der stadig så megen tekst tilbage i ”Tavs”, der bestemmer både plot og læseveje. ”Tavs” er på samme tid en traditionel fortælling, og så er den alligevel noget helt andet og nyt.
http://www.rosinante-co.dk/Books/9788763820011.aspx
Rasmus Meisler:
http://www.spildaftid.dk/underside.php?indhold_id=414&i_recent=1
http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/videnom_14_14_Henkel_Nissen.pdf
