Resten af turen hen til kuffertfabrikken ABE sang de alle tre den meget fine og sørgelige sang om den forsvundne Seemann.
Især gjorde Hest sig meget bemærket på omkvædet, for det lykkedes ham at forme ordene og tonerne, så det lød som om havets bølger skyllede hen gennem førerhuset, hvilket jo er meget smukt i en sang, der handler om de store oceaner.
Tork og Hest arvede i bog to en kuffertfabrik i Holland, og nu har de besluttet at rejse en tur jorden rundt, og det skal foregår på en tømmerflåde gjort af kufferter, som de skal til Holland for at hente. Tork har lavet en tegning over, hvorledes flåden skal se ud, og den kræver 29 kufferter. Hvorfor 29. Tjah, sådan blev tegningen altså konstrueret – og så passede det lige med antallet af bogstaver i alfabetet (i hvert fald, hvis man tager både V og W med) – men nu er det jo altså Louis Jensen, der sender sine to venner ud på rejse, og med Louis Jensens affinitet for H. C. Andersen, så kunne man måske også indlæse – da det jo netop er kufferter og en rejse, der er temaet – at det netop blev 29, for så mange rejser foretog H. C. Andersen netop ud i verden i sit lange liv?
På deres vej lærer de to sig både regnestykker og sprog. Især tysk, for mange af de schlagere de lytter til er netop på tysk, og de har fx lært sig ord som Liebe, Traum og Seemann.
Ved siden af vejen ser de en en kvinde, som de tager med op i bilen. Og tænk, hun var netop schlagersangerinde og hende var det, som havde sunget en sørgmodig sang om sin Seemann, der er blevet væk, antagelig gået ned med sit skib. Men sangen er mere end en schlager, den er den skinbarlige sandhed.
Nu kommer sangerinden med på rejse med de to kammerater, og da hun tilmed er tysk lærerinde, så underviser hun Tork og Hest på vejen. Men omsider kan de da stævne ud på deres rejselystne kuffertflåde. Kufferterne er så viseligt anbragt og forsynet med alfabetets bogstaver, og så har man lagt de medbragte ting ned i de kufferter, som ordet for genstanden begynder med. Fx var der i kuffert 7 G lagt græs og gulerødder. På deres vej møder de et flydende og lysende slot, som er et hotel.
Her går de om bord, og her – oh jubel genforenes sømanden og hans Schlagersangerinde. Og han fortæller, den gode sømand, at hans skib gik ned, men han blev reddet af en hval. Og nu kan sangerinden og sømanden nu hver aften optræde med deres sang, og de får den største succes.
En dag kommer en due på besøg, og den har et brev til Tork og Hest, men da brevet er blevet væk, må den pege bogstaverne i brevet ud et for et på kufferterne, og på den måde bliver Tork og Hest klar over, at de skal på en redningsaktion – hvad det handler om, må du selv læse.
Tork og Hest tager afsked med sangerinden og sømanden og stævner hjemad – parat til nye eventyr.
Bogen er en typisk Louis Jensen-bog. Eventyret, rejsen det hele er til stede i fortællingen. Og hele vejen møder læseren Louis Jensens fortrolige fortællerstemme. Hør fx dette citat: Digteren, der hedder Jean-Jean, har nogle gange et ekstranummer, for hvis forestillingen med danserinden bliver efterfulgt af en regnbyge. Så iagttager han, hvordan dråberne rammer kufferterne, og ved hjælp af de udpegede bogstaver, lykkes det ham at lave et sjældent digt, for dråberne rammer jo tilfældigt, men Jean-Jean er dygtig og hver gang, når regnen hører op, så har Jean-Jean lavet et helt nyt digt. Ret sejt.
De fremhævede ord er med til at give den fortrolige blide, lavmælte stemme, som hele fortællingen bygger på, og som gør, at man ikke kan lade være med at holde af den.
Louis Jensen er i dag kendt og elsket af rigtig mange. Men han var i mange år en forfatter, som mange – især skolelærere – elskede at hade, fordi man mente, at hans bøger virkede så twistede. Det gjaldt fx Skelettet på hjul og Den kløvede mand. Men i de senere år har mange taget ham og (ikke mindst) hans fine eventyr om Tork og Hest til sig og med god grund. Og så har vi slet ikke nævnt hundrede-historierne, der så småt nærmer sig sin afslutning!
Pia Halse har illustreret med smukke farvede akvarellignende poetiske illustrationer. Pia Halse er uddannet fra Danmarks Designskole og har fx illustreret alle tre bind af Tork og Hest-serien og endvidere Peter Mouritzens ”Da Fanden gik i fjorden”, 2011.
Louis Jensen er Danmarksmester i moderne eventyr. Nærværende serie er oplagt, dertil også fx Kong Knap. Så læs eventyr og diskuter Louis Jensens måde at skrive eventyr – og sammenlign gerne med H. C. Andersens måde at fortælle – på. Men læse ham højt for eleverne. Det er så smukt og mundret, når han fortæller.
