Erika putter chokoladen i munden. Hun tygger. Hun svarer ikke. Hvis hun ikke svarer, har hun ikke hørt det.
Sådan er det, da Erika og Mor og Far skal forlade sommerhuset. Så plejer de at spise toffifee ved bordet, inden de kører hjem. Denne gang nøler mor og far en hel del, og da de endelig sidder sammen, så kommer det: Far og Mor skal Skilles. Det er ”Skilles” med stort S, for Erika synes, at Skilles er en person, der deler Mor og Far. Hun bliver rasende og gal og råber og løber væk og ud i mørket. Her bliver hun fundet, da hun ligger alene i mørket fanget af troldegrene.
“Men hvad så med mig?” Spørger Erika. “Jeg er jo kun én person, jeg kan jo ikke blive skilt?
Far og Mor skal Skilles, det bliver der ikke ændret på. Erika må indse, at hun er en pige, der ligger i midten med Mor og Far på hver sin side, og at de begge to gerne vil holde om hende, men ikke længere om hinanden. Sådan er det.
Teksten er skrevet med korte sætninger. Erikas angst og rædsel er poetisk og smukt beskrevet, men historien om Erikas flugt fra den uundgåelige skilsmisse er først og fremmest fortalt med illustrationerne. Det er Anna Margrethe Kjærgaard, der har tegnet, og det gør hun så stemningsfuldt og stemningsskabende, at man virkelig kan se, hvordan Erika føler sig helt, helt alene. Når hun græder, så græder hun med hele ansigtet. Øjnene er små sprækker, og hun står helt alene med sin Mor og Far på hver sin side. Illustrationerne er blyanttegninger, der er farvelagt med pastel i svage, grå-blå nuancer. Kun Erikas hårbånd har en livfuld, rød farve. Der er et blågråt omslag til bogens indhold, og det er netop den skumringsblå stemning, der kommer frem i både billede og tekst.
“Troldegrene” er en bog, der absolut skal tales om. Den kan læses, når og hvis skilsmissen sidder med ved bordet i oplæserens eget hjem, men den kan også læses, så børn får indblik i, at børn med skilsmisseramte forældre ikke er efterladt i et kærlighedsløst tomrum.
