‘Vi skal have fisk. Vi har ikke fået købt ind, men der lå en masse friske fisk på vores græsplæne,’ siger Lasses mor.
’Ja, gad vide, hvor de kommer fra?’ spørger Lasses far.
Lasse siger ikke noget. Han smiler bare.
Lasse flytter til en ny by med sine forældre. En by, hvor det regner med fisk. Mens Lasses forældre pakker ud, går han på opdagelse og møder opfinderne Knud og Krut. Sammen opfinder de tre en ubådsflyver og tilbringer eftermiddagen med en eventyrlig rejse, hvor de finder ud af, hvor alle fiskene kommer fra. De finder også en forlist, engelsk pilot ved navn James – og alligevel når Lasse hjem til spisetid.
I Ubådsflyveren inviterer Juul sin læser med ind i et underfundigt univers; en genkendelig situation med en absurd drejning. Teksten er flydende, humoristisk, relativt kortfattet og meget oplæsningsvenlig. Den leger med sproget, både i skabelsen af ordet ’ubådsflyver’ (eller ’flyveubåd’, som også foreslås) og dialogen med piloten James, der snakker delvist engelsk.
Illustrationerne virker ved første øjekast simple – et let naivistisk og (næsten) perspektivløst collageudtryk – men hurtigt fanges blikket af en stor detaljerigdom. Der er meget at snakke om på hvert opslag, og gennem billederne foldes fortællingen ud i fantasifuldt flor.
Absurditeten lader barn og voksenlæser have samme undrende udgangspunkt; der er mange spørgsmål og kun få svar – vi må selv finde på resten. Her er grundlag for mange snakke om både fisk, flytning og flyvning … Dette er rent guld til den dialogiske læsning – og mon ikke de fleste vil få lyst til at lege opfindere, når Ubådsflyveren er blevet læst og fordøjet?
