Uden mor

‣ Forfatter: Salma Ahmad

‣ Illustrator: Runa Steppinge

‣ Forlag: Vild Maskine

‣ Udgivelsesår: 2019

‣ Pris: 229

‣ Målgruppe:5-10 år

‣ Sidetal: 104

‣ ISBN: 9788793404496

”Hun skulle have rejst til Pakistan med far og mor. De glædede sig meget. Mor havde købt nyt tøj til dem. En fin, rød kjole med blå og grønne roser på til Meena. Den passede så fint til hendes lange, sorte hår. Og et helt nyt jakkesæt til far. ’I bliver bare så flotte’, sagde mor med et kærligt smil. De kom ikke afsted.”

Det er sommer, men for Meena på syv år er det ikke nogen god sommer. Hun skal i 2. klasse efter ferien, men mor døde for tre måneder siden. De kom ikke til Pakistan, og nu kommer mor aldrig med Meena til Pakistan.

Runa Steppinges illustrationer i det indledende kapitel fanger så godt den lille Meenas sorg. Hun sidder i en vandfarveviolet boble, hvor hun er helt alene. Og på et andet billede står hun uden for døren ind til stuen. Hun står med sin bamse, hun kigger ind til far, der sidder i stuen, men hun bliver bag døren. Der hænger et billede af mor på væggen. Meena har ikke nogen, der krammer hende. Kun bamsen.

Meena savner sin mor. Far går på arbejde, og han husker ikke på, at Meena også har brug for trøst. Midt i sorgen kommer mor tilbage i drømmesyn, så Meena taler med hende, laver mad sammen med hende og krammer hende. Det får mormor, morfar og far til at vågne op, så de ser, at Meena har brug for dem. Sammen med far tager hun ud til gravpladsen, så hun kan se, at mor er død. Sådan rigtig død. Meena er bange, men far siger:

”Jeg ved det, Meena, men jeg vil ikke have at du skal være bange. Han kigger på hende. Nogle gange skal man kæmpe, selvom man er bange. Så bliver man stærk, selvom man ikke troede, man kunne.
Far klapper hende på armen.”

Det er en lang sommerferie, hvor sorgen fylder meget i deres liv. Meena og far kommer langsomt tættere på hinanden. De skal passe på hinanden, det sagde mor, inden hun døde. Det må de prøve på.

Der er en række bøger om sorgarbejdet, der venter, når en mor eller en far eller andre nære mennesker i børns liv, dør. Her er det fortalt med en pakistansk familie, men det kunne lige så vel være en dansk, en albansk eller en vietnamesisk familie.

Moralen er, at man må tale sammen om det, der er svært. Det tager tid, og de voksne må tage ansvaret for at være voksne. Døden er endelig, men man kan lære at leve med savnet. Sådan er moralen her. Det tager tid.

 

Links:

Runa Steppinge

Salma Ahmad

 

 

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg, medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere.