Forfatter Bjarke Sølverbæk debuterer på fornem vis med en roman, der stiller etiske spørgsmål om, hvordan vi forstår verden, og hvordan vi opfatter og håndterer radikale forandringer i samfundet. Man er underholdt, og selvom referencerne er ganske tydelige, lykkes det for Sølverbæk at skabe sin egen fortælling med humor, indsigt og originalitet. Hvem er egentlig de sande udyr?
Det sker hverken værre eller bedre, end at pigen Milles hund begynder at tale. Faktisk udvikler den på kort tid et decideret ordforråd. Det samme sker for andre dyr verden over, og pludselig står ikke bare Mille, men hele menneskeheden med en hidtil ukendt udfordring: Kan vi vedblive at adskille mennesker og dyr, når dyrene tænker selvstændigt og kan formulere deres tanker og behov?
Befolkningen deles i to: Nogle er stærkt optaget af de nye verdensborgeres rettigheder, mens andre ser dem som en decideret trussel og ønsker dem aflivet. Hele denne udvikling får direkte indflydelse på Mille, da hendes forældre meddeler hende, at hendes elskede hund, Leo, skal afleveres på internatet, hvor han med stor sandsynlighed vil blive aflivet. Mille nægter at tage afsked med Leo, og sammen flygter de ud i en virkelighed, der hurtigt bliver både farlig og kompliceret.
Uden at Mille og Leo ved det, havner deres flugt hurtigt på mediernes forsider og politikernes skriveborde. For første gang har et dyr kidnappet et menneske. Det er effektiv benzin på et i forvejen overtændt mediebål, og fra nu af er Leo og mange andre dyr i overhængende livsfare. Nu er truslen jo indiskutabel.
Med Udyr skriver Bjarke Sølverbæk en god historie. Diverse superlativer er ikke nødvendige. Mange børn vil kunne lide bogen. Sølverbæk er ikke bange for at lade handlingen udvikle sig, og han viser samtidig et overblik over historieforløbet. Talende dyr i børnelitteraturen er langt fra nytænkning, men her rejses etiske spørgsmål om rettigheder, tolerance og omstilling. Uden at blive for politisk kan man roligt drage paralleller til de flygtningestrømme og kulturkonflikter, der præger vores verden i dag. Det virker dog ikke påtrængende fra Sølverbæks side. Han vil gerne fortælle sin historie for sine børnelæsere, og den fantastiske fortælling er den rette ramme, når fantasien skal have fart på. De talende dyr holder automatisk virkeligheden på afstand.
Bogen trækker på flere andre historier, hvoraf måske bøger som Drengen med sølvhjelmen af Hanne Kvist, Skelettet på hjul af Louis Jensen eller Hannibal og Jerry af Wikke og Rasmussen står tydeligst hos mig. Find selv på flere. De er der. Her møder vi igen fortællingen og det selvstændigt tænkende og snarrådige barn, der tør udfordre normerne og de voksnes manglende forståelse. Mille må dog også erfare, at ikke alle dyr er lige pålidelige, og at barrieren mellem dyr og mennesker ikke uden videre lader sig overskride af forståelse og tolerance alene.
Udyr har klassesætpotentiale og vil være et godt bud på læsning fra 5. til 7. klasse. Ved første øjekast kan en historie om talende dyr synes barnlig, men det er den på ingen måde, for de immanente etiske problemstillinger egner sig ikke for de små. Der skal mere til, og historien fortjener en læserskare, der kan diskutere den. Bogen er fremragende. Få den hurtigt indkøbt til bibliotekerne, hvis den ikke allerede står der. For det skal den.
Om tilblivelsen af romanen på Sølverbæks hjemmeside
Info om bogen på Jensen & Dalgaards hjemmeside
