Det er en stærk, voldsom, helstøbt, særegen og på sin vis også smuk udgivelse forfatteren Morten Dürr og illustratoren Lars Gabel har begået med den grafiske roman ”Vand til blod.” I dette tilfælde skal grafisk roman ikke forstås som en tegneseriefortælling. Bogen minder i sit format og i omslagets udtryk om en Bibel, og den er bygget op som en billedbog, hvor hver enkelt ramme er blevet til et enkeltstående opslag. Det betyder at hver enkelt illustration kommer til at stå meget stærkt og tydeligt, og billedsiden er noget, man som læser vender tilbage til igen og igen. ”Vand til blod” er ikke en bog, man sådan bare lægger fra sig efter en gennemlæsning.
Fortællingen om teenagepigen Lea er bygget op som en rammefortælling, med et nutidsspor, hvor illustrationerne har en kuldslået blå baggrundsfarve, et længere flash-back med grøn baggrundsfarve og et kort blodrødt afsluttende spor, hvor Lea måske oplever sin dommedag og går til grunde.
Romanen lægger ud med at læreren beder en bange Lea om at læse nogle gamle huskevers op for klassen. Læseren kan straks se, at hun har været udsat for en voldsom begivenhed, skaldet som hun er og udstyret med et stort ar tværs over hovedet. Lea nægter, og i et stort flash-back føres læseren tilbage til et pastoralt, billedskønt Færøerne (?), hvor Lea, hvis navn henholdsvis betyder løvinde eller den der bringer gode nyheder, i fulde drag nyder og sanser naturen og formaster sig til at binde en blomsterkrans. Denne sekvens, holdt i de grønne farver, afbrydes af broderen Lukas. De skal hjem og læse skriftsteder i Bibelen med faderen, og i mødet med den fordrukne, voldelige og religiøst stærkt troende fader ryger idyllen og den pastorale lykke. Lukas bliver slået, og børnene er underlagt adskillige religiøst begrundede regler. Regler, det er svært for teenagere at underlægge sig eller forstå:
”Man må ikke kysse. Man må ikke drikke. Man må ikke danse. Man må ikke pynte sig. Man må ikke gå til fest. Ikke når man er en af Guds udvalgte”
Det er Lea. Faderen opfatter hende som hans gave til Gud. Faderens religiøse vanvid, og hele familiens situation, skyldes sandsynligvis moderens død. En mor Lea i fortællingen møder i flere drømmesyn.
Før hun døde var tilværelsen helt anderledes for Lea og Lukas. Dengang fik hun besøg af veninden Anna, og hendes invitation til ungdomsfest er central i fortællingen. En fest som Lea er inviteret til og som hun må betragte udefra som tilskuer. ”Festen, som er forbudt.”
Lea rammes i en scene af bibelske dimensioner, hvor himmel og hav går i et, af et lyn som hun mirakuløst overlever. Faderen tolker det som om hun er rørt af Gud, og Lea er da også blevet blevet fyldt med ”stemmen” som giver hende en ubegrænset magt over folk og fæ.
Jeg er ikke Lea, ikke længere.
Jeg er blevet til ét med stemmen.
Og stemmen skal ikke læse højt.
Man kan ikke herse med stemmen.
Hvad den befaler sker. Fluer dør, plageånden Michael forsvinder, faderen bliver sat eftertrykkeligt på plads, men da Lea misbruger sin magt, sker der ting og sager. I nogle ildevarslende, voldsomme og blodrøde opslag ligger får dræbte spredt ud over marken. Her forstår læseren, at Leas nye magt er et tveægget sværd.
Så da Lea vælger at læse det gamle huskevers op, akkompagneres de opslag der følger teksten af bibelske dommedagsprofetier taget fra blandt andet Det gamle testamentes Anden Mosebog og fra Matthæusevangeliet.
”Vand til blod og frøers mængde,
myg dernæst Egypten trængte,
utøj, pest og bylders nød,
hagl, græshopper, mørke, død.”
Leas oplæsning er et brud på ”stemmens” forskrifter og bliver derfor et billede på dommedag og Leas undergang.
Billedfortællingen slutter: ”Så kommer mørket. Og stilhed.”
”Vand til blod” er, som det fremgår, en særdeles stærk fortælling. Lars Gabels udtryksfulde illustrationer danner, underbygger og forstærker på bedste vis selve grundfortællingen gennem farvevalg, billedbeskæringen, valg af total- og nærbilleder, samt den vinkel vi oplever begivenhederne fra. Morten Dürr fortæller Leas historie med præcision i både replikkerne, i Leas tanker og i regibemærkningerne og det med en fortælleøkonomi, hvor hvert enkelt ord står som mejslet ned på siderne.
Oprindeligt er ‘Vand til blod’ en novelle fra Morten Dürrs novellesamling ‘Vampyren fra 7.A – og andre sorte chok’ fra 2014
”Vand til blod” anbefales varmt til læsning for både unge og voksne i fritiden, og til danskundervisningen fra slutningen af 6. klasse og op. Denne grafiske roman er endog særdeles velegnet til undervisning med udgangspunkt i læseoplevelsen og til analyse af multimodale tekster, både hvad angår indhold og udtryk. Den kan ligeledes danne udgangspunkt for samtaler om religionernes betydning og rolle i nutidens samfund, og for hvad tro er for for en størrelse. For hvordan kan eleverne forstå figuren Leas historie og skæbne? Romanen kan derfor naturligvis også indgå i undervisningen i både religion og filosofi i de ældre klasser. Den grafiske roman, eller billedfortællingen, har det rigtig godt i disse år. Den har forladt sin skyggetilværelse og er med den visuelle vending igen trådt frem som en vigtig selvstændig kunstform til brug for børn, unge og voksne i både fritid og skole.
https://mortendurr1.wordpress.com/
