“Intet er sandt, alt er tilladt” – Friedrich Nietzsche.
Med dette citat starter historien om Zille, der er hacker. Det er ikke lang tid siden, Zille fandt ud af, at hun har flair for hacking, men alligevel føler hun, at hun har styr på det. Nietzche-citatet refererer til Darknet, som Zille har fundet vej til. Det er den lyssky del af internettet, hvor almindelige internetbrugere ikke umiddelbart kommer, og hvor mindre stuerene services og meninger har til huse.
En dag modtager Zille en besked med en krypteret gåde fra en ukendt afsender. Gåden vækker Zilles nysgerrighed, og det bliver nærmest en besættelse for hende at løse den. Gåden får derfor al hendes opmærksomhed, og hun mister interessen for andre ting i sit liv, såsom sin bedste veninde Yu-Mi og basketball. Yu-Mi er i modsætning til Zille en meget pligtopfyldende og målrettet pige, og hun er på ingen måder begejstret for Zilles hacker-persona eller den mystiske gåde, som ender med at sætte deres venskab på prøve. Hertil kommer, at Zille er blevet online-venner med den erfarne hacker Deamon, som hun ikke kender i virkeligheden, og som måske står bag den afpresning, Zille også bliver udsat for. Der ligger svære valg forude for Zille.
XX på Darknet er en spændende og fængende bog, en rigtig sidevender. Jeg har ingen indsigt i, hvorvidt Darknettet rent faktisk fungerer, som det beskrives i bogen, men det synes at være et fascinerende univers – omend et man skal holde sig fra. Historien er medrivende og rigtig godt skruet sammen, og man bliver fænget af Zilles nysgerrighed og besættelse. Som læser tager man desuden sig selv i at forsøge at løse gåden parallelt med, at Zille gør det. Udover at være en hæsblæsende historie, er bogen også en historie om en pige, der ikke har det godt med det konventionelle, og som derfor søger mod noget andet – Darknettet og hacking – og hvordan denne søgen mod andre græsgange har konsekvenser i den virkelighed og de relationer, hun lever i og med. Man holder af og med Zille, og selvom man ikke synes, hacking er en prisværdig beskæftigelse, accepterer man det, fordi Zille har retfærdige og idealistiske motiver og lærer af sine fejl. Bogen er en afsluttet historie, men lægger alligevel op til en opfølger eller måske en hel serie med Zille som den centrale karakter. Hun kan godt blive sjov at følge.
Det, at forfatteren har valgt en pige som hovedperson, er forfriskende, da det er en gængs fordom, at det mest er drenge, der gør sig i hacking og andet computer-nørderi. Det er vel sagtens også derfor, at den danske titel netop understreger, at der er tale om en pige (XX i titlen), skønt den originale titel (Script Kid – Erpresst im Darknet) ikke fremhæver dette, men blot refererer til afpresningen og det kønsneutrale navn, som Zille bruger på Darknet. I forfatterens hjemland, Tyskland, er det muligvis mere udbredt, at piger interesserer sig for dette univers, og desuden opleves Zille som værende en drenge-pige. Den originale titel fokuserer mere på, hvad Zille kommer ud for på Darknet (afpresning), mens den danske fokuserer på, hvilket køn hovedpersonen har. Det er to meget forskellige indgange til bogen, men jeg synes ikke, at det gør noget i dette tilfælde, da motivet på omslaget fortæller, at der er tale om en thriller i computerverden – og det er jo det, der er humlen.
Uagtet hovedpersonens køn er jeg overbevist om, at målgruppen for bogen skal findes blandt de 12-15-årige drenge. Bogen er spændende, let og ganske hurtigt læst, og antallet af sider er overskueligt, hvilket skulle kunne holde selv de mindre motiverede læsere til ilden.
Christian Linker
Info om bogen på Jensen & Dalgaards hjemmeside
