Sig til
hvis du har brug for en ven.
Hvis jeg var dig,
ville jeg kalde
på mig.
Sådan lyder det første digt i årets måske smukkeste, og æstetisk formfuldendte, udgivelse for børn. Digtsamlingen og billedbogen ”Nattevagt” er måske den ven, man kan kalde på, når man, som barn, skal filosofere over livet set i børnehøjde.
I den norske forfatter og lyriker Synne Leas (f. 1974) små digte er det ikke en tryg voksenhånd der leder barnet ind i lyrikken, og det er heller ikke den voksne lyrikers blik for børns underfundige filosofiske iagttagelser, der kommer til udtryk her.
Her er tale om en digt-suite, der fører barnelæseren ind i den helt basale usikkerhed, børn tit føler i forhold til familie, forældre og ikke mindst mor/barn relationen. Det er digte som afspejler barnets labyrintiske, ikke-lineære måde at tænke på.
”Nattevagt” er en samling sprogligt komprimerede og tænksomme digte, der ofte beskriver stemninger og situationsopfattelser. Det er ordenes beskrivende kraft, der er det bærende element. Det mange- og flertydige i ordenes betydning skaber sammen med overraskende linjeskift, layoutet og ikke mindst illustrationerne en tekst, der lægger op til en eksistentiel filosofisk samtale mellem barnet, teksten, illustrationerne og den voksne.
”Nattevagt” er indfølt og kompetent gendigtet på dansk af forfatteren og lyrikeren, Naja Marie Aidt. Kun ganske få steder virker bogen ”oversat” – som i et digt, der henviser til konkrete norske gadenavne, og hvor ”gate” bliver til ”vej”.
“Nattevagt” er på helt kongenial måde illustreret af Stian Hole (f.1969), som her arbejder videre i den tradition og i den billedverden, vi kender fra serien om drengen Garmann, og fra sidste års “Annas himmel” (se anmeldelse på http://www.bogbotten.dk). Allerede på den magisk smukke forside går tæppet op for en lyrisk billedverden, der på fornemste vis underbygger, udvider, og går i dialog med Synne Leas tekster. Som et lille eksempel på denne udvidelse af teksten i Stian Holes illustrationer kan nævnes den ræv, der dukker op et par gange, og som leder tankerne hen på linjerne fra godnatsangen, “Solen er så rød mor”, for: “Ræven går derude, mor / vi låser vores gang./ Kom, sæt dig ved min side, mor / og syng en lille sang.”
Børn går på opdagelse i og reflekterer over verden, og denne bog lægger op til, at læseren gør det samme. Både den virkelige verden, den verden, der er udenfor vinduet om natten og den verden, der er i bogens tekst- og billedverden. I den norske børnelitteraturverden har man i de senere år arbejdet med begrebet “alalderlitteratur”. Altså bøger, der på samme tid, udfordrer og beriger både barnet og den voksne på ligeværdig måde. “Nattevagt” er et sjældent vellykket eksempel på dette.
Bogen anbefales på det varmeste til oplæsning, genlæsning og samtale i både hjem og skole. I skolen kan “Nattevagt” indgå i både rent danskfaglige og i mere filosofiske sammenhænge.
Jeg vil slutte anmeldelsen med mit yndlingsdigt, smukt illustreret af Stian Hole med et træ, hvor stammen er en hånd, grenene er fingrene (hvor en pige sidder og gynger) og bladene er en verden af farvestrålende fugle:
Der findes træer
som næsten ikke tænker.
De står bare og bøjer sig
lige præcis så meget
de må for vinden.
Der findes også træer
som tænker hele tiden.
Nogle dage gælder det
kun om at kunne
en sang udenad.
Så kan man tænke lidt over den. Tak for sangen!!!!
Om Synne Lea:http://www.cappelendamm.no
Om Stian Hole: http://www.cappelendamm.no/
