Ælle bælle børnehave er uddrag af ni forskellige bøger for børn (primært billedbøger), som alle kredser
om det samme emne, nemlig børnehave. Både det at skulle starte i børnehave, selve det at gå i børnehave
med alle de hverdagsudfordringer og glæder der er, og det at være en af de store i børnehaven, som snart
skal i skole.
Her er uddrag af fortællinger af Lars Daneskov, Anne Sofie Hammer, Trine Bundsgaard, Kirsten Sonne
Harild, Cecilie Wallengren og Alberte Winding, og vi kommer både på tur til zoologisk have med Villads fra
Valby, har en seriøst dårlig morgen sammen med Kamma, finder en ny ven sammen med Frede og mange
mange andre ting.
Det her er bare en virkelig lækker udgivelse. Historierne er yderst vel udvalgt til at give en fornemmelse af
børnehavelivet på godt og ondt, og selve layoutet er også rigtig lækkert med den fine gule forside med
billeder af nogle af alle karaktererne inde i bogen.
Skynd dig at få fat i bogen, hvis du enten har et barn der går i eller skal starte i børnehave, eller hvis du selv
arbejder i en børnehave. Der er så mange gode snakke man kan have med børn efter at have læst bogen,
eller bare udpluk af bogen, om det at gå i børnehave, set fra børnehøjde.