Lixtallet er 14, det er et lixtal, der signalerer, at uøvede læsere også kan være med. Samtidig er indholdet henvendt til unge teenagere, og det er en kunst at skrive letlæseligt om komplicerede problemstillinger, men det formår Tomas Lagermand Lundme. ”Aldrig mere løgn” indledes sådan:
”Jeg møder mit eget blik i spejlet. Jeg kunne sagtens se ud som alle mulige andre. Især en Kris. Det kan jeg godt lide. Jeg tager et billede af mig selv. På den måde er det, som om jeg ikke er helt alene. Vi er her sammen. Billedet og mig. Jeg har mit lange hår, der dækker lidt af ansigtet. Det ser godt ud på billedet. Ingen kan se, hvad jeg er. Hvem jeg er. Nu kan noget nyt begynde at ske.”
Kris (altså Kristoffer) er kommet til en ø, hvor han er ”den nye på øen og i skolen”. Måske er det Læsø, men det kunne være en hvilken som helst ø, hvor livet leves på havnen, hvor fordommene trives og hvor festerne holdes i fodboldklubben. Kris forsøger at finde sig selv. Hvem er Kris. En pige? Eller en dreng i hættetrøje. Han ser sig i spejlet og finder ikke et svar. Heldigvis bor Kris sammen med sin lillebror hos Beth, der har et godt hjerte og en stor forståelse for usikkerheden hos Kris.
Hvordan ved man, hvem man er, hvis man ikke kan spejle sig i andre, men blot kan spejle sig i sit eget spejlbillede? Kris er modig, og han tager badedragt på i svømmehallen, hvor han også klæder om i dameafdelingen. Det er modigt, og det overraskende er måske, at han mødes af en forstående og konstruktiv svømmehalsleder. Og så er der venskabet og forholdet til Birk. Er de venner? Eller er de mere?
Der er mange, mange tomme pladser i denne bog, hvor man som læser må undre sig over, hvorfor Kris og lillebroderen er kommet til øen. Hvad skete der med moderen? Hvorfor er ”vand” et traume? Det er spændende at læse sig frem i romanen, der med sine 100 sider er ”en rigtig bog”, men med sin store skrifttype og lave lixtal samtidig er en bog, der kan læses i overskuelig tid.
Den specifikke problemstilling er formentlig ikke en problemstilling, der tynger mange unge, men hovedpersonens søgen efter sin egen identitet kan genkendes hos de fleste unge.
Således er det en bog, der kan anbefales til selvstændig læsning af mange unge, – og den kan anbefales til såvel øvede som uøvede læsere.
Tomas Lagermand Lundme har et stort forfatterskab på sit cv. Han har ganske ofte fokus på kønsproblematikken. Det har han også her. Der er så rigeligt med bøger, hvor hovedpersonen har en klar kønsidentitet. Her er en bog, hvor køn er en flydende betegnelse.
“Aldrig mere løgn” er en del af Alineas Sort Læseklub og har et indhold, der henvender sig til unge på 12-16 år. Teksten er læsepædagogisk bearbejdet, og man kan finde gratis læseforståelsesopgaver til bøgerne i serie HER
Læs mere om forfatteren, Tomas Lagermand Lundmes, mange udgivelser på hans egen hjemmeside HER
