I frikvarteret stod Sara alene ovre ved cykelstativerne. Det så ud, som om hun sms’ede Sikkert med Sille. Anna gik hen imod hende, men Sara vendte ryggen til. Anna stoppede op. Hun hadede sig selv. Kunne det være så farligt at gå hen til Sara? De havde jo været veninder i en evighed.
Hvis nogen skulle have glemt, hvor svært det er at være en pige på mellemtrinnet i 10-12-årsalderen, så kan de læse med i denne seriebog, der har en lidt håbløs titel: ‘Directioners’.
Titlen er afhængig af den aktuelle dagsorden på boyband-fronten, og One Directioners er helt sikkert ikke et band, der står om ti år. Temaet er derimod helt sikkert et tema, der også vil plage piger om både ti og tyve år. Det er kampen om herredømmet og dronningerollen i klassen, det handler om. Det er magtkamp i klasseværelse og pigeværelse og ikke mindst magtkampen, som den føres på de sociale medier. Man kan glædes over, at man er vokset op i en tid, hvor man trods alt kunne gå hjem fra skole og herefter være i fred for intrigerne i det indbyrdes magtkampe i klassen. Det kan Anna, Emma, Sille og Sara ikke. Nu tikker der konstant sms’er ind, der skrives på intranet og der arbejdes bag om ryggen af alle.
Heldigvis er der nogen fornuftige mødre, der agerer fredsmæglere, men det er og bliver ikke nemt at være 12 år.
Anna er fan af Harry (I ved, ham fra One Directioners), og da hun efter nogle genvordigheder får to billetter til koncerten, så bliver alt noget rod.
Det er en fremragende og troværdig skildring af et pigeliv i et genkendeligt miljø. Det er herligt med sådanne bøger, der kan give mellemtrinselever (og det er nok mest pigerne her!) læsetræning samtidig med, at de spejler sig selv og deres egne konflikter.
https://www.facebook.com/pages/One-Directioners/
