”Skal din kæreste være en muslim?” spørger den nye dreng Ayse. ”Du lyder som min mor,” sukker Ayse.
”Muslimer kan altså godt være kærester med alle. Han skal bare være sød. Så er det ligegyldigt, om han hår er sort, lyst eller …” Pludselig bliver Ayse flov.
Sådan går dialogen i Ayses klasse. Kærester er noget, man er optaget af, men man er også optaget af at spille fodbold, at lege – og så alt det andet, der foregår i skolen.
Ayse bliver straks forelsket i den nye (rødhårede) dreng i klassen. Hun drømmer om bryllup og fest, – men vågner også op til virkelighedens samtale med sin mor:
”Mor… vi lever ikke i Langtbortistan, vel? Og Ingrid siger, at i Danmark er det mig, der bestemmer, hvem jeg vil gifte mig med, og ikke jer”, siger Ayse lige så alvorligt.
”Ja, ja,.. den tid, den kamp. Men nu har du travlt, hvis du skal nå at få lidt morgenmad,” sukker Ayses mor. Sådan ved man også, at der kan ventes mange konflikter i Ayses hjem, men indtil nu er hun blot 11-12 år og går i klasse med Ali, Louise, Anne og mange andre multietniske børn.
Adam og Ayse bliver kærester, veninderne bliver jaloux, Ayse bliver ked af det, – det er helt efter et forventeligt konfliktskema, men dialogerne er skarpe og gode, veninderne er forholdsvis nuancerede (som det nu kan være nuanceret på 48 sider med et lix-tal på 21) og Ayse er troværdig som den 11-12 årige pige, hun nu er.
Herligt at Ayse ikke gider være kæreste med en dreng, der er så gennemkedelig som Adam. Ayse vil hellere spille fodbold og spise kage. Det lyder som om Ayse har overblik over at vælge det gode liv. Forhåbentlig får hun også lov at vælge det gode liv, når det bliver mere seriøst med kærester.
Det er ikke en bog om religion, etnicitet eller tro. Det er en bog om piger og drenge, der er på vej til at blive teenagere. Og det er skrevet i et sprog, der er letlæseligt, en anelse humoristisk og ungt med de unge på den sådan Walla-Okay-måde.
Der må komme mange flere bøger om Ayse.
Der er ”Ayses røde tørklæde”, ”Ayses ramadan”, ”Ayses pyjamasfest”, ”Ayses jul” og nu ”Ayses forelskelse”. Bøgerne er alle skrevet af Özlem Cekic. Ikke altid er det en fordel, når ”kendte” skifter spor og overgår til at blive børnebogsforfattere, men her er det en børnebogsforfatter, der gør det rigtig godt.
http://ozlem.dk/mor-vi-lever-ikke-langtbortistan-vel-4102
