Bjerget vi bestiger – et digt til vores tid

‣ Forfatter: Amanda Gorman

‣ Oversætter: Naiha Khiljee

‣ Forlag: Carlsen

‣ Udgivelsesår: 2021

‣ Pris: 129,95

‣ Målgruppe:12+

‣ Sidetal: 60

‣ ISBN: 9788727000251

Denne anmeldelse er en smule atypisk for bogbotten, for den omhandler ikke børnelitteratur. Vi ved dog, at mange af bogbottens brugere ikke bare formidler børnelitteratur, men litteratur generelt, og derfor bringer vi anmeldelsen af Amanda Gormans digt, Bjerget vi bestiger, som digteren selv læste op ved den amerikanske præsident Joe Bidens indsættelse i Washington DC den 20. januar 2021.

Digtet skal selv sagt ses i lyset af den kontekst, hvori det blev skrevet, men også anmeldes som den lyrik, det er. Særligt bør man bide mærke i titlen, Bjerget vi bestiger. Titlen understreger digtets universelle betydning og peger på det arbejde, der ligger og venter efter den turbulente fire-årige periode, som kulminerede med angrebet på det amerikanske demokrati. Oplysningstidens tanker om frihed, lighed og borgerrettigheder for alle blev rystet den 6. januar 2021, da Capitol blev angrebet, og digtets engelske titel, The Hill We Climb, symboliserer altså det arbejde, der ligger for den nye præsident, hans administration og det amerikanske folk generelt i at genopbygge denne rystede og splittede nation.

I en alder af 22 år er Amanda Gorman sviende præcis i det billede, hun tegner af den amerikanske nation anno 2021. Men, som Oprah Winfrey skriver i forordet til digtet, så hænger Gorman sig ikke i desperation og afmagt, men drister sig til at se fremad:

Hvis vi vil leve op til idealerne i vores tid,
så kommer vi ikke til at sejre med sværdet,
men med broerne, vi har bygget i stedet.
Det er lysningen, vi er lovet,
bjerget vi bestiger, hvis vi har modet.

Hermed bliver digtet ikke bare et stykke yderst velskrevet knækprosa, men en slags programskrift for det demokrati, der for det første skal føre en nation videre, men som i lige så høj grad kan danne et tiltrængt paradigme for bekæmpelsen af megen af den ufred og de konflikter, vi ser verden over. Konflikter som USA til stadighed står midt i, og i øvrigt ofte selv har valgt at stå midt i. Ingen nævnt, ingen glemt.

Amanda Gorman har modet, og hvis vi for en stund tør bero vores tillid på, at pennen er mægtigere end sværdet, så er det folk som Gorman, vi har brug for. Digtet står sprogligt meget stærkt, både i den fremragende danske oversættelse og i det originale engelske digt, som begge er at finde i den udgivelse, jeg sidder med. I forbindelse med at jeg skulle skrive denne anmeldelse genså jeg Amanda Gormans oplæsning fra Bidens indsættelse, og her kommer hendes kraftfulde betoning for alvor til sin ret. I rytmisk forstand synkoperer hun nærmest sproget, når hun lader ordene overtage hinanden, hvorved hun ikke anvender strofer eller rim. Det virker nærmest som om, at dette ville spænde ben for selve digtets budskab, der netop er at vække håb i den amerikanske befolkning. Digtet demonstrerer, hvor kraftfuldt sprog kan være, når det lægges i munden på en digter med Amanda Gormans format.

Der er fra første verslinje ikke nogen tvivl om, hvor Gormans politiske ståsted befinder sig, og hun ved, at et stort antal amerikanere vil være uenige i hendes udlægning af virkeligheden. Dog var det tydeligt, at selv flere af Joe Bidens absolutte kritikere tog kraftig afstand fra angrebet på Capitol og beskyldningerne om valgsvindel, og hermed blev Gormans budskab om fællesskab og brobygning yderligere styrket. Det er svært ikke at blive grebet af det håb, Gorman indgyder læseren, forordsskribent Oprah Winfrey og forhåbentlig store dele af dem, der så eller senere har set og læst The Hill We Climb.

Lige så atypisk som denne anmeldelse måske kan synes for den daglige bruger af bogbotten, lige så atypisk er formentlig anbefalingen til selve formidlingen af dette stykke enestående lyrik: Bogen bør forefindes på udlånssamlinger landet over, så den kan lånes til dansk, engelsk, historie eller samfundsfag. Man kan som lærer med fordel dele digtet op, men vær opmærksom på dets rytme, der let brydes. Digtet er ikke teksttungt, men indholdet er på højt niveau, og det skal der tages højde for, hvis det skal formidles i folkeskolen. Digtet er samtidig en oplagt kilde til samfundsfag eller til et tema om amerikansk politik i gymnasiet, på læreruddannelsen eller på universiteterne.

…vi er langt fra polerede,
langtfra perfekte.
Men det betyder ikke, at vi kæmper for at skabe et fællesskab, der er fejlfrit.
Vi kæmper for at skabe mening i det 
fællesskab, der er vores.

                                                  – Amanda Gorman, 2021.

 

Info om bogen på Carlsens hjemmeside

Anmeldelsen er skrevet af Janus Neumann

Janus er uddannet lærer og Cand. Pæd, i didaktik m.s.h.p. dansk med speciale i børne- og ungdomslitteratur. Janus har arbejdet på Skovshoved Skole i Gentofte siden 2002 og har i forlængelse af sin kandidatuddannelse holdt flere foredrag om børnelitteratur. Janus har en særlig interesse for den børnelitterære historie, den ironiske børnelitteratur og billedbøger.