Bjørnen Boris er gnaven. Han vil allerhelst gå i hi og sove julen væk. Men Boris har en familie (bestående af mus og gæs) – og de har helt andre planer for julen. En misforståelse får julerierne til at vælte ned over den stakkels Boris, der – trods sit gnavne ydre – gerne vil glæde både sin familie og restens af skovensdyr. Så ingenting bliver altså, som han havde forestillet sig. Tværtimod.
Dette er den fjerde bog i Higgins’ serie om den gnavne Boris. Det kan være en fordel at have læst de foregående bøger, da Boris’ brogede dyrefamilie forklares heri – og den er altså lidt sær helt uden forhistorie.
Teksten er oplæsningsvenlig og indbyder med sine mange talebobler til leg med forskellige stemmer, ligesom den i høj grad lægger op til samtale om ord, begreber og situationer undervejs:
”Rygterne gik, (‘Jeg ønsker mig 99 røde balloner i julegave!’) (‘I år ønsker jeg mig verdensfred til jul.’) og snart ville alle skovens små skabninger besøge Julebjørnen Boris …(‘Jeg ønsker mig en racerbil!’) …for at fortælle ham, hvad de ønskede sig i julegave. (‘Jeg har været meget, meget artig, så må jeg få en motorsav?’)”
Illustrationerne er farverige og udtryksfulde; særligt Boris’ ansigt fortæller i sig selv en historie om alle de trængsler, staklen må gennemgå.
Her er altså en morsom og lidt alternativ julehistorie, der kalder på dialogisk oplæsning. Den henvender sig især til de 3-7 årige, men også ældre børn vil sikkert nyde den, ligesom voksenlæseren nok vil kunne genkende dele af sig selv i Boris, der strækker sig så urimeligt langt for sin juleglade familie.
