”Det er tradition, at ingen kan forlade vores hjem uden at have nydt en kop kardemommekaffe. Det gælder også folk, der bare kigger ind for en kort bemærkning og vil høre, om min mor vil bytte en tid i vaskeriet. Det gælder også den, som voldtager mig i sin bil. Han skal også have en kop kaffe.”
Så er scenen og temaet slået an, når Kristina Aamand indleder sin nye ungdomsroman med denne håndskrevne (og meget lakoniske) konstatering. Der er kardemommekaffe til alle. Anines forældres bedste ven er Babba. Han er rig, gavmild, politiker, en stjerne på sociale medier, har en kone Margit og en datter Leila, som Anine en dag bliver bedt om at passe. Da Anine skal passe Lelia, bliver hun hentet af Babba i hans bil. Hun må være babysitter, også selv om hun ikke har lyst for:
”Jeg havde overhovedet ikke lyst, men det var allerede en aftale. Mine forældre plejer at sige, at der er et sted i helvede til den, der ikke gør alt for sin familie.”
derfor sige Anine ikke nej. Babba voldtager hende. I bilen. På en rasteplads. Der bliver ingen babysitting den dag, men Anine får nogle smukke perlehårspænder af Babba. Anine har kun sin for længst afdøde mormor at betro sig til. Der hænger et stort billede af mormor Anine på væggen, og Anine føler, at hun kan betro sig til hende. Anine har mange tanker: Har hun selv lagt op til det? Kunne hun sige nej? Hvordan kan man leve, når man allerede er en ”vissen blomst”, som hun tænker det? Har hun fået klamydia? Hvorfor kan hendes mor ikke se, at der er noget galt?
Det er en grum fortælling om en familie, der har mange hemmeligheder, som der ikke tales om. Anine har ingen, der kan give hende hjælp. Hun skriver til Ungerådgivningen, de sender også et svar til hende, men hun indser, at hun selv må tage vare på sit eget liv. Anines egne tanker (der må være rettet mod den afdøde mormor) er skrevet med håndskrift. Selve handlingen i bogen er skrevet med almindelig skrifttype i word. Sådan bliver det nemt at skelne mellem Anines egne tanker og det handlingsforløb, man ser udefra.
Det er en roman, der giver et fint billede af en pige, der er presset af forventningerne fra hele sin familie. Hun står helt alene.
Kristina Aamand har skrevet flere bøger om kulturforskelle. Hun har selv en baggrund i to forskellige kulturer: Hun er datter af en dansk-katolsk mor og palæstinensisk-muslimsk far med syrisk baggrund, og det har givet mange udfordringer, når hun har skullet navigere mellem de forskellige kulturelle traditioner. Kristina Aamand har skrevet en bogserie om Omar, Bruno og Mussa, hun har skrevet ”Halal” og ”Haram” og mange andre bøger til børn og unge.
”Der er et sted i helvede” er en roman, man kan læse i folkeskolens overbygning. Den har to fortællerstemmer, den har et relevant tema, og den giver et godt indblik i en kultur, hvor kardemommekaffe er sølv og tavshed er guld.
