Mark Twain sagde det: ”En klassiker er en bog folk kender og lovpriser, men ikke har læst”. Heldigvis kan en klassiker også være en bog, der virkelig holder sit niveau og som kan glæde læseren gennem mange, mange år. Sådan er det med fortællingen om Dracula. Vampyrfortællingen, der er en fortælling om kampen mellem det gode og det onde, om kampen mellem livet og døden, om vampyrgreven, der flytter fra sit vampyrslot til London og som her trækker et spor af blod og død efter sig.

”Dracula” er velsagtens den mest berømte gyserroman i verden. I sit forord hævder forfatteren Bram (Abraham) Stoker dog, at historien ikke er det rene fantasi. Den oprindelige ”Dracula” udkom i 1897, men for få år siden blev den engelsksprogede verden opmærksom på, at der fandtes en helt anden version af den berømte klassiker. “Dracula” er en roman, der har mange genrer i sig. Der er dagbøger, avisartikler, breve, logbøger, telegrammer og så er der Jonathan Harkers optegnelser over sine oplevelser på Dracula-borgen.

”Dracula” er en klassiker, der fortjener at blive læst. Igen. Og her er der et bud på en ny og meget læsbar og læseværdig version af denne klassiker. Det er Kenneth Bøgh Andersen, der genfortæller. Han har genfortalt ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde” og ”Frankenstein”, og her er så gyseren ”Dracula” loyalt genfortalt i Bøgh Andersens altid læseværdige sprog.

Bøgh Andersens version vil formentlig sikre, at ”Dracula” kan vedblive at være en klassiker, som mange har læst.

”5. maj, 1893 – Det er i sandhed et besynderligt sted, jeg er kommet til. Førstehåndsindtrykket ville givetvis have været mindre uhyggeligt, hvis jeg var ankommet om dagen og ikke i nattens mulm og mørke. Omgivet af ulvehyl og sorte klippesider.” Dette er indledningen til ”Dracula”, sådan som Kenneth Bøgh Andersen genfortæller den gamle historie.

Rasmus Jensen har illustreret med vignetter, der varsler uhygge og ulykke, og som forudsiger den ulykke, man måtte møde i det kommende kapitel.

Sidst i bogen er der ti sider med Kenneth Bøgh Andersen noter til læseren, der her kan få indblik i valg og fravalg. Det er læsning for de interesserede, og det er et godt indblik ind i en forfatterens værksted, når det er en genfortælling, der er i spil. Der er brugt forskellige skrifttyper i bogen, der gør det lettere for læseren at overskue, hvilken stemme der høres.

Kenneth Bøgh har på bedste vis givet ”Dracula” en opdatering, der giver mere fremdrift og mere klarhed. Det er et valg, og vil man hellere læse klassikeren, kan man jo vælge det.