”Jeg åbner døren, og det er Mormor.
Hej? siger jeg. Er du stukket af fra plejehjemmet?
Jeg er tørstig, siger Mormor, og jeg laver isvand, og vi sætter os ud i solen.
Så siger jeg: Der var engang.
Nu smiler hun. Hun nikker.
Hun siger: Der var engang, jaeh.
Men der kommer ikke mere, kun et smil.
Jeg siger: Et kongeslot?”
Eventyr er tredje bind i det, Stian Hole har kaldt Corona-trilogien på grund af de begrænsninger i samarbejdet med Kim Fupz Aakeson, Covid-19 afstedkom. Som i de to tidligere bind, Klovnen der bare ikke var særlig sjov (2020) og Ting der bliver væk (2021) er det igen nogle af livets helt store spørgsmål, der tages op. For Eventyr, kan som de to forgængere, også læses som en tabsfortælling.
Mormor er ved at forsvinde i demensens tåger, men der vanker stadig pleskner, når barnebarnet besøger hende på vej hjem fra skole. Først i det røde hus, hvor hun boede med morfar og de to hunde Krejler og Scooter, der alle er døde, og nu på plejehjemmet hvor hun bor, fordi Mor blev bange for, at hun både kunne falde ned ad trappen, glemme at slukke for lyset og for gassen i huset.
Som hos så mange andre der rammes af demens, er det galt med korttidshukommelsen, men Mormor trives ikke på plejehjemmet, hvor en rødhåret plejer, Skrigeballonen, råber og skriger ad hende, når hun herser med Mormor. Så en dag stikker Mormor af og dukker uanmeldt op hjemme hos barnebarnet, og så drager fortælleren, barnebarnet, og Mormor, skarpt forfulgt af Skrigeballonen, ind i eventyrets verden. En verden fyldt med kongeslotte, en sølvfarvet Toyota- flyvemaskine, prinser og prinsesser og en eventyrskov. Sammen drager de tilbage i familiens historie til de gode gamle dage, da solen glimtede i Morfars guldtand, hundene Krejler og Scooter levede og hele familien samledes om det store fødselsdagsbord i haven. Men ethvert eventyr har en ende, og det gælder også Eventyr. For samtidig med at Mor kommer hjem og kører ind i carporten, slutter fortællingen:
”Sikke en dag. Mormor klirrer med isterningerne, hun har drukket sit isvand. Sikke en god dag.
Jeg kommer og besøger dig på dit plejehjem, siger jeg så. Og hjælper dig med at huske flere eventyr.”
I Eventyr gør Kim Fupz Aakeson og Stian Hole igen det, at de som i Klovnen der bare ikke var særlig sjov og Ting der bliver væk, lader fortællingen slutte i dur og ikke i mol. Det er befriende med et lysglimt midt i alt det svære og bedrøvelige, børn (også) skal kunne navigere i.
Det ubærlige gøres ikke mindst smukt og udholdeligt gennem Kim Fupz Aakesons præcise, action-fyldte og til tider både humoristiske og poetiske sprogbrug. Hør blot her:
”Vi flyver. Toyotaens vinger skinner. Men Skrigeballonen har osse en flyver, en flyver med en kanon. Den skyder med dårlige småkager.
Der er ild i halen, siger jeg. Sukkerild.
Jeg er ikke bange for højder, siger Mormor.
Det er heldigt. For vi styrter altså ned.
Vi styrter, men vi slår os ikke, sådan er eventyr.”
Det hele illustreres kongenialt af Stian Hole med hans stopfyldte, photoshoppede, lag på lag billeder, der er dramatiske, poetiske, detaljerige og farvestrålende og på samme tid er både realistiske, surrealistiske og eventyragtige. Her i Eventyr er både sødt og surt med i illustrationerne. Illustrationer, der både underbygger fortællingen, men som samtidig tilføjer nye vinkler til den. Mormor og barnebarnet, pigen i rødt, er ledefigurer gennem fortællingen, og også billedsiden giver stof til både nærstudier og samtaler om en fortælling om alt det der ikke må glemmes.
Eventyr anbefales, som forgængerne, varmt til oplæsning derhjemme, til de ældste børn i daginstitutionerne og til arbejdet med billedlitteratur i indskolingen. Her er nok at studere fra start til slut. De tre billedbøger er en magtdemonstration af hvad billedbogen som medie kan. At samle mennesker på tværs af generationerne om noget væsentligt, smukt og langsomt.
Er det aktuelt med bøger om demens fortalt i børnehøjde kan Mette Vedsø & Kamila Slocinskas Glemmer du (Høst & Søn, 2016) og Betina Birkjær & Anna Magrethe Kjærgaards Kaffe Kanin Vintergæk Væk (Jensen & Dalgaard, 2019) ligeledes anbefales varmt.
