”Når man skal præsentere nogen, plejer man at sige noget i retning af: Her er Birger. Han går i 3. klasse og elsker at spille fodbold. Han har .. (…) Denne her dreng er anderledes. Han har nemlig ikke hilst på nogen i lang tid. Faktisk har han ikke sagt sit navn så længe, at han ikke længere kan huske det. Har du tænkt over, hvor tit nogen siger dit navn? Hvis du ikke havde familie og venner at tale med, så er det heller ikke sikkert, at du kunne huske, hvad du hed.”
Torben ved altså ikke, om han hedder Torben eller noget helt andet. Han trives helt alene. Han husker faktisk ikke andet, han mener, at det altid har været sådan. På et tidspunkt får han dog et brev fra ”SKOLEN”, der skriver, at det vil være strafbart, hvis han ikke møder op. Så Torben møder op i skolen hos en lærer, der har nok at se til. Hun deler sedler ud med regnestykker: Han tæller på fingre og prøver at regne ud, hvor mange æbler fire børn får, hvis de skal dele 76. Det er svært, og drengen kan ikke lade være med at tænke på, om der er en, der spiser flere æbler end de andre. Giver det så mening at regne det ud?
Torben (hvis han hedder det) er ikke helt så skoleparat, som han kunne være. I skolen får han en ven, Kirsten. Hjemme har han en ven, en kat, der rigtignok hellere ville være en hund. Sådan får Torben et virkelig godt liv med en ven og en kat (eller hund).
Rasmus Meisler er en forrygende illustrator, der kan give streg og farve til Torben, lærerinden, Kirsten og alle de andre, så man genkender dem fra mange hverdagssituationer. Der er tegneserieelementer i denne graphic novel, men der er også rene tekstsider.
Det er en fin historie om Torben, hvor det ikke problematiseres, at han åbenbart er forældreløs og bor alene og lever mest af havregryn. Han er en Pippi-figur, der kan klare det meste, bare han har en enkelt ven og en kat (eller hund). Moralen er, at man kan være lige den, man vil være. På sidste billede sidder katten med en bog: ”Kat, kend din krop”, mens Kirsten læser i ”Danske
kernefamilier”.
Det er en børnebog, der kan læses i skolens danskundervisning. Her kan man se på sammenhængen mellem tekst og billeder, – men allermest kan man få en samtale om retten til at være den, man er. Man må gerne være anderledes. Det er Torben. Hvis han altså hedder Torben.
Links: www.sabinessalon.dk
Links: www.rasmusmeisler.dk
