Engang da mine forældre var børn, var der en tekstforfatter, der skrev sange til danskpoppen, fortalte min far mig engang. Manden kaldte sig mærkelig navne: Peter Mynte, Peter Spar og så videre. Jeg tænkte, at det nok var fordi han syntes, at hans tekster var … pinlige, og at han måtte skjule sin sande identitet. Måske skulle jeg også kalde mig noget andet.
Liva, Fie og Emmy har et band sammen med Astrid, men nu skal Astrid rejse, og det efterlader bandet med et stort savn. De mangler nu en sangskriver og en bassist. Heldigvis er musiklæreren god til at motivere dem. ”Tag det som en chance for at ryste posen og få prøvet nogle andre ting af. I er 12-13 år, I har livet for jer. Hvis I finder en, som spiller guitar, så tager du bassen, Liva. Hvis I finder en, som spiller keyboard, så tager DU bassen, Emmy. I kan begge to. Vær åbne. Modige.”
Det er en god musiklærer, der giver inspiration og mod. Og da kirkekorssangeren Pauline fra 7. klasse kommer med i bandet, så bliver der flyttet på nogle grænser og bandet får et nyt navn.
Hele bogen er illustreret i pink. Virkelig pink. Og der er vignetter i pink, der er håndskrevne sangtekster i pink. Det er et pigeunivers, men det er også et handlekraftigt pigeunivers, hvor pigerne forsøger at få en ”karriere” i musikverdenen.
Bogen er første del i en serie. Der er helt sikkert mange intriger, udfordringer og glæder i vente for gruppen ”Oh My Godz”. Dem kommer vi til at høre om i de kommende bøger i serien.
