Hugo og Holger skal nok få det godt 

‣ Forfatter: Oscar K

‣ Illustrator: Teddy Kristiansen

‣ Forlag: Carlsen

‣ Udgivelsesår: 2022

‣ Pris: 189,95 

‣ Målgruppe:3+

‣ Sidetal: 40

‣ ISBN: 9788711999967

”Hugo så ikke så godt.  Minus 32 på begge øjne. Lidt over næsten blind. Han gik ind i alting. Lygtepæle. Donk! Boing! Ka.dunk! Så grinede han lidt for sig selv.” 

Hugo går også i skole, men han er jo hæmmet af, at han intet kan se. Nu er det sådan, at han gerne vil have en hund. Helst en stor hund, man kan lege med. Hugo bor alene, han er også gammel, selv om han tilsyneladende går i skole. Men han keder sig først og fremmest, også fordi de historier han fortæller sig selv, bliver lidt kedelige, fordi han jo ved, hvordan de ender.

Nu vil han have en hund. Han får Holger, der jo i virkeligheden er en elefant, men hvis man er næsten blind, så kan man jo tage fejl. De bliver et godt makkerpar, Holger og Hugo.

Og Teddy Kristiansen og Oscar K er også et godt makkerpar. Oscar K´s humoristiske og underspillede tekst passer fremragende til Teddy Kristiansens tegninger, der har samme humor og mange, mange detaljer, man kan glæde sig over som læser. 

Bogen her er den første i serien. Der må gerne komme flere. Hugo og Holger skal nok få det godt. 

Illustrator Teddy Kristiansen

Forfatter Oscar K

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur: