”Hun er ret sikker på at Alma ville være glad for, at hun har arvet cyklen. Det var også det, mor og far sagde. Alma kan jo ikke bruge den mere. Man kan ikke cykle, når man er død.”
Mia går i femte klasse, og det er uheldigvis samme klasse som Tue og Liam også går i. Mias søster
Alma er død, hun blev dræbt i en trafikulykke, og nu bliver Mia mobbet af de to drenge. De tegner
med kridt på tavlen, så man ser den døde Alma med dækspor over kroppen. De ødelægger Mias
cykel, og så bliver Mia på et tidspunkt så rasende, at hun gør gengæld. Drengene forfølger hende ud
i skoven, og så sker der noget helt uventet, da Mia i sin afmagt kalder på Alma.
Det er Kim Svarer, der har illustreret. Det gør han fremragende og dystert. Tue og Liam kan skule så nedladende, når Svarer giver dem smalle øjne under markante øjenbryn. Farverne i layoutet er også med til at give hele indholdet en dyster og skæbnesvanger tone. Der er en skinger gul, en dyster natblå, rasende rødt og altid med sorte skygger. Billedsiden er fremragende og passer helt til indholdet.
Bogen er en del af serien Rød læseklub, der er en række bøger målrettet ”de øvede læsere på
mellemtrinnet”. De øvede læsere på mellemtrinnet får her en grum og gysende bog, der har en titel,
der på ingen måde er så hævngerrig som indholdet. Lixtallet er femten. Det er korte og overskuelige sætninger med helt konkret indhold.
