”Far siger, livet til søs er hårdt, men givende. Isak synes, 2184 timer er mange timer at være væk hjemmefra. Også selv om det er på et helt år. Der er mange aftener uden eventyr ved sengetid og mange fodboldkampe i skolen med Josva og Rolf, som far ikke hører om.
Døren til Isaks værelse knirker op.”
Det er Isak, der er den ene hovedperson i denne vendebog, der også er en venne- og venindebog. Læser man fra den ”blå” side, får man Isaks hverdag i skolen og hjemme beskrevet, og læser man fra den ”pink” side, er det Enas hverdag.
Isak tegner, hans far sejler på de store (eller mindre) have fjorten dage ad gangen, Isaks mor har travlt med tvillingerne, og naboen Olga er god til at give en kop te, bolsjer og et lyttende øre.
Hos Ena er mor og far gode til at lytte til Enas problemer, og de er store. Kamma, som er Enas bedste veninde, finder sammen med den nye pige i klassen. Nu er det Lærke og Kamma, og der er ikke plads til Ena ved det to-mandsbord.
Sådan er der hverdagskonflikter hos såvel Isak som Ena, og da de kommer til at sidde ved samme bord i skolen, bliver de nødt til at tale sammen. Det går heldigvis, og da de to fortællinger mødes på midten, er der flere venner end uvenner i klassen.
Det er ikke kun vennekonflikter, der fylder. Det er også overgangen mellem ”at lege” og ”være sammen”, der fylder en del. Det er virkelig besværligt at være på vej til at blive teenager. Ingen tvivl om det. Det beskrives virkelig godt her.
Sandra Schwartz er skarp i persontegningen, hun formår at skildre eleverne i klassen i ganske korte sætninger. Også konflikterne bliver nuancerede, når hun skriver om venindernes magtkampe og drengenes fodboldkampe.
Det er således en bog, der er let at læse, men den har et indhold, der kan give anledning til mange gode samtaler i en 4. eller 5. klasse. Det kan anbefales at bruge den som højtlæsningsbog, så man kan tale om personerne i fællesskab. Og begynd gerne med Isaks version af hverdagen.