”Jeg bygger mig et hjørne
og fylder det med bjørne
jeg bygger mig en dør
og fylder det med stør”
Så inviterer Birgitte Krogsbøll og Kamilla Wichmann igen læseren, barn som voksen, ind i deres forunderlige sprog og billedunivers. Klappelade Syltefisktager i suveræn stil tråden op fra deres tidligere samarbejde i Funkelgnister – Rim, råb og remser (2015) og Den fnuggede himmel – pop – trompet (2018).
Klappelade Syltefisk rummer en overflod af sjove, rytmiske rim og remser; her er underfundige ordlister, som udfordrer læserens ordforråd og begrebsverden. I sin tekstverden, fyldt med sprogleg og nonsens, sender Birgitte Krogsbøll hilsener til Halfdan Rasmussens lyriske univers, men i lige så høj tilbage til sine forrige forunderlige bøger.
Inden man kommer for godt i gang med at fokusere på tekstsiden, er det væsentligt at gøre opmærksom på, at værket i ordets egentlige betydning er en billedbog fyldt med Kamilla Wichmanns forrygende illustrationer, der spænder fra det realistiske og naturalistiske til det fabulerende og fantastiske. Her er opslag fyldt med referencer til eventyr som H. C. Andersens Tommelise, til Ernest H. Shepards illustrationer til Kenneth Grahames Vinden i piletræerne og ikke mindst et herligt opslag med en pige, der falder ned gennem en trompet til et regnormehul. En hilsen både til Lewis Caroll og Alice i Undrelandog måske ikke mindst til Klappelade Syltefisks forgænger Den fnuggede himmel – pop – trompet.
For både barnelæseren, såvel som den voksne, er der mere end rigeligt at se på, tænke over og samtale om. Klappelade Syltefisksstore styrke ligger i samspillet mellem tekst og billedsiden, der underbygger og udfordrer hinanden.
På indholdssiden føres læseren ind i en eventyrlig og mærkværdig dyreverden, hvor der er vendt op og ned på alt, så det er svært for læseren at udlede èn eneste mening med teksten.
”Nøddetand og Hirsekær
Sødegris og Pelse
spiste sand og kirsebær
flødeis og pølse”
Hos en ældre læser sender Birgitte Krogsbølls herlige ordguirlander og vilde sprogleg hilsener til nonsens-mesteren Edward Lear og hans A Book of Nonsense. Men med et selvstændigt krogsbøllsk udtryk i et eget univers. Her er rim, remser og lister både til grin og til alvorlig eftertanke. Hvad er er en liste over ting, hvor man har fjernet jernet:
”brækspurv /lugeurt / hovmangel / vinkelbyrd / vaffelbeslag / dækhånd / strygedør / stemmeviol”
Sådan leges der gennem hele bogen med både indhold og ikke mindst sproget, som Birgitte Krogsbøll giver en kærlig legende massage. Med et billede fra musikken kan man sige, at Kamilla Wichmanns billedside spiller bas, holder rytmen og skaber ro i bogen, mens Birgitte Krogsbøll fyrer den ene sprogsolo efter den anden af, der udfordrer læserens sans for sprog.
Klappelade Syltefisk er velegnet til fælles læsning og forundringssamtaler med de ældste børn i daginstitutionerne og ikke mindst til ordleg i indskolingen og derhjemme.
Lad os slutte med et eksempel på: ”Sorte ting og gult lysende ting i skoven om natten:
Refleksbånd / kat / lommelygte / jord / katteøjne / skygge / ugleøjne / musehul / stjerner / uglehule / måne / rævegrav / skovsnegl / regnormehul / ørentvisteben / mariehøneprikker”
Herfra kan læseren selv tage over….
