Lav mad med de mindste

‣ Forfatter: Mette Oxenbøll Nonbo

‣ Illustrator: Birgitte Ahlmann

‣ Udgivelsesår: 2013

‣ Målgruppe:5+

‣ Sidetal: 64

Med denne bog, præsenterer forfatteren og Gyldendal en ’billedkogebog’ – en kogebog, der så vidt muligt lader illustrationerne fortælle fremgangsmåden i opskrifterne, mens teksten fungerer som støtte. Den virker umiddelbart efter hensigten; Ahlmanns tegninger med akvarel står skarpt og tydeligt, og efterlader ikke megen tvivl om ingredienser og redskaber hos selv ret små børn, der tidligere har deltaget bare lidt i køkkenet. Opskrifterne er enkle og børnevenlige, og mængden (32 opskrifter) er overskuelig og tilgængelig.

Sammenlignet med klassiske børnekogeboger – som fx Disneys – er illustrationerne i denne bog udelukkende funktionelle. Her er ingen fortællinger hverken i tekst eller billeder, og der er således ingen invitation til at anvende bogen til oplæsningssituationer. Til gengæld lader den barnekokken være i centrum i både læsning og madlavning.

Gyldendal: http://gyldendal.dk/boeger-til-boern-unge/boerneboeger/9788702144161/lav-mad-med-de-mindste

Birgitte Ahlmann: http://illustratorgruppen.dk/members-detail.php?id=2&page=1

Anmeldelsen er skrevet af Maria Seebach

Maria er uddannet pædagog og arbejder som sådan i en vuggestue i Hørsholm. Maria har specialiseret sig i de 0-6årige og bl.a. beskæftiget sig med pædagogens valg, vurdering og brug af børnelitteratur i daginstitutionen – derigennem har hun fået et særligt fokus på, hvordan forskellige bøger præsenterer børnene for forskellige udtryk, både æstetisk og kulturelt. Maria har især interesse i bøger henvendt til aldersgruppen 0-6 år, dvs. hovedsageligt billedbøger med hovedvægt på billedsiden og mere eller mindre tekst.