Når man første gang bladrer igennem Lilla af Sissel Horndal, slår en umiddelbar tanke ned i én: Den skal jeg læse! Om ikke andet så for illustrationerne. At det så viser sig, at historien holder hele bogen igennem, gør jo ikke sagen yderligere kompliceret. Det er bare at gå i gang.
På en gård i de norske fjelde fødes et lam. Ikke et helt almindeligt lam, men et lilla lam. Noget er helt galt. Lillas mor, Fiona, vil ikke kendes ved Lilla, og det stakkels lam må finde sig i spot og spe, hvilket åbenbart er et livsvilkår, når man er anderledes i denne verden. Ingen af de andre lam vil lege med Lilla, men Gammelfår tager sig af hende og tager hende med på fjeldet, da de andre får har efterladt hende.
Gammelfår er det eneste i flokken, der accepterer Lilla, og derfor kommer de to til at gå alene omkring på fjeldet, hvor tilværelsen ikke er helt ufarlig. Fjeldene er stejle, og rovdyr lurer om natten. Men inden længe opdager fåreflokken, at Lilla ikke er et hvilket som helst får. Hun er Lilla, hun er Himmelspringeren.
Hvis man allerede her får associationer til H. C. Andersen og Den grimme ælling, så hold bare fast i dem. Lilla er en norsk omskrivning af samme tema og næsten samme motiv. Samtidig er den skrevet i et moderne sprog, og børn vil let kunne forstå Lillas frustration, når hun ekskluderes fra flokken, og forundres, når hun viser sine helt særlige kræfter frem, da fårenes liv er i fare.
Lilla er afgjort en god historie. Bogen vandt Nynorsk Barnelitteraturpris i 2008, og Sissel Horndal er tidligere nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris i både 2013 og 2015. Lilla er hendes første bog på dansk. Pudsigt nok.
Illustrationerne er en oplevelse. Horndals streg er særegen, og skulle man drage nogen sammenligning, kunne det med lidt god vilje være med vores egen Valhalla/Troldeliv-tegner, Peter Madsen. Der er det samme drømmeagtige, slørede skær over flere opslag, og man gribes af billeduniverset. Faktisk i højere grad end af selve historien. Det er billederne, der er bogens bærende fundament.
Jeg undrer mig over, hvorfor det danske forlag ikke har valgt bogens norske titel, nemlig Himmelspringaren, samt hvorfor man ikke har brugt bogens norske forside. Titlen Lilla virker direkte flad i forhold til historien, og bogens danske omslag, hvor en trodsig, tungerækkende Lilla skider læseren i hovedet, er intetsigende og plat og trækker på forhånd historien ned. Forsiden kunne med lidt god vilje tolkes således, at Lilla bare viser, at hun er hamrende ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Men alligevel. Bogen, og særligt dens illustrationer, fortjener bedre end det.
Lilla er det oplagte valg til børnehavens bogsamling og til de små klasser i folkeskolen. Bogen kan inddrages både i eventyr- og fabelforløb og kan sagtens anskaffes til samlingen på CFU.
Da fortællertiden passer fint til en godnathistorie, skal der også noget kvalitet hjem på boghylden derhjemme. Som bekendt fortjener børn kvalitet, og det får de, når Lilla Himmelspringer viser, hvad hun er gjort af, og vinder fårenes og læsernes hjerter.
Sissel Horndal
Info om bogen på mangschous (det norske forlag) hjemmeside
