“Villy, se nu at komme afsted.
Far venter på dig.”
Mor ser på mig.
Jeg hænger ved bordet.
Kan ikke komme afsted.
Mit liv er lort.
Lort. Lort. Lort.
Villys forældre er skilt. Det har de været længe. Så længe, at Villy faktisk ikke længere husker, at de nogensinde var sammen. Og det er egentlig helt ok. Forældrene er kommet videre, og det ville Villy også være, havde det ikke lige været
fordi far og Pap Pia havde tilladt sig at yngle Emil og Noah. Emil og Noah er vel omkring et år gamle, og al fars tid og overskud fordeles mellem de to små drenge, synes Villy. Der skiftes konstant ble hjemme hos far, og huset stinker af lort, lort og atter lort. Engang tog far Villy med på fisketure. Nu kan han allerhøjest bede Villy om at se efter papbrødrene, når han selv stikker af på ‘indkøbsdate’ i Netto med Pap Pia.
I “Lort. Lort. Lort.” formår Marie Duedahl på en enkel og humoristisk måde at beskrive de følelser, der hurtigt kan komme i klemme, når kernefamilien bliver splittet op, og personer, man ikke selv har udvalgt, skal til at definere ens nye familiestruktur. Det er en fortælling om savn, samtidig med at den har noget ‘coming of age’ over sig. Når man har gravet sig helt ind i egen navle, og ikke længere kan se klart, kan det være rigtig godt, at andre pludseligt kan trække én fri, og skabe mulighed for at betragte tingenes tilstand fra en helt anden vinkel.
“Lort. Lort. Lort” er en del af Straarup & Co’s letlæsningsserie Carpe, som består af fiktionsbøger til mellemtrinnet. Centrale temaer i serien er overgang fra barn til pubertet. Serien er oplagt til de både piger og drenge.
Sætningerne er korte, hvilket giver indtryk af, at der står meget på hver side. Sammen med et godt indhold giver det en oplevelse af, at dette faktisk er en roman. Og det har stor betydning for de læseudfordrede elever på mellemtrinnet.